Andrei Tarkovskys mesterværk Vandringsmanden fra 1979 er en af Ruslands allerstørste science fiction-film. Den er blevet kaldt Tarkovskijs mest pessimistiske vision af verden, men det er også hans måske mest tilgængelige film, åben for allehånde fortolkninger. Løst baseret på en roman af forfatterne Arkady og Boris Strugatsky er det en filosofisk fabel om en videnskabsmand og forfatter, der følger en såkaldt stalker ind i det forbudte territorium kaldet Zonen, som staten har afspærret, og hvor rygtet vil vide, at mennesker kan få deres inderste ønsker opfyldt. Turen gennem militære kontrolposter og obskure farer bliver en rejse ind i en anden verden, hvor Tarkovsky lader virkeligheden vige for abstrakte billeder og livsanskuelser med en overrumplende originalitet.

Den 8. december 1995 rammes Jean-Dominique Bauby af en hjerneblødning. Den 42-årige familiefar og succesrige chefredaktør på det internationale og højtprofilerede modemagasin, Elle, er med ét forvandlet til en levende grøntsag - fanget i den tilstand, lægerne kalder locked-in-syndrom: Hans mentale ressourcer er ubeskadigede, men hans krop er fuldstændigt lammet. Han er som fanget i en dykkerklokke. Ved at blinke med det ene øjenlåg i et morselignende kode-system dikterer han sine indtryk fra sygesengen og rullestolen, sine overvejelser, drømme og erindringer, der melder sig med særlig styrke i den tilsyneladende umulige situation. I sit ultimative fangenskab finder og raffinerer Bauby en anden frihed: Forestillingens, tankeflugtens og bevidsthedens sommerfugleagtige frihed. Han nedfælder sine erindringer med titlen "Dykkerklokken og sommerfuglen", der er gennemsyret af det eksistentielle perspektiv, som de fleste af os paradoksalt nok først får, når noget er gået galt.

Jean-Baptiste Grenouille har en lugtesans så exceptionelt veludviklet, at den efterhånden overtager styringen af hans liv. Han kommer i lære i et parfumeri og skaber den ene utrolige parfume efter den anden. Men det er ikke nok for Grenouille, der sætter sig for at fange den ultimative duft - duften af kærlighed. Desværre kræver jagten på duften sine ofre i form af unge uskyldige kvinder.

Monty Brogan er blevet dømt til 7 års fængsel. Om 24 timer skal han af sted for at afsone sin straf, men inden det sker, har han en dag til at sige farvel til venner og familie og det liv, han kender. Monty har en del, han skal nå på sin sidste dag i friheden. Han skal tage afsked med sin far - der insisterer på at køre ham i fængsel - han skal til den sidste fest med sine to ældste venner, og han skal have afklaret forholdet til kæresten, som han faktisk mistænker for at være den, der angav ham til politiet i første omgang. Men undervejs skal han også prøve at få afklaring med sig selv. Han ved godt, hvilken behandling der venter en flot, lille, hvid fyr som ham i fængslet. Monty skal gøre op med sig selv, om han vil prøve at overleve både fysisk og psykisk i fængslet - med alt hvad dertil hører af vold - eller om han skal give op nu, være ærlig over for sig selv og erkende, at den mand, der går i fængsel næste morgen, aldrig kommer til at se dagens lys igen.

Anne forelskede sig hovedkuls i den flotte unge sømand, Frederick Wentworth. Men da han hverken havde titel eller formue, var Annes familie imod forbindelsen og overtalte hende til at bryde forbindelsen. Otte år senere fortryder Anne stadig sin beslutning, hun elsker stadig Frederick, og da han går i land med både formue og et godt ry, kan hun blot set til mens alle de ugifte unge kvinder sværmer om ham.

Lægen Walter Fane bliver gift med den smukke Kitty, der kommer fra en prominent familie. Walters arbejde fører dem til Shanghai, hvor Kitty indleder et forhold til den britiske vicekonsul Charles. Da Walter opdager Kittys affære, så melder han sig frivilligt til at arbejde i en kinesisk landsby ramt af kolera. Det daglige arbejde i landsbyen sætter parrets forhold i perspektiv og giver deres liv ny mening.

Lady Macbeth er en ung kvinde i 1800-tallets England. Hendes far har lovet hende bort til en midaldrende mand, og hun lander i et kærlighedsløst ægteskab, hvor lykken ikke lader sig opsøge. Da hun indleder en affære med en af mandens ansatte, tændes hendes livgnist – og snart løber lidenskaberne af med hende.

Bob Crane spillede sidst i 60'erne og i begyndelsen af 70'erne Robert Hogan i den pæne og artige sitcom 'Hogan's Heroes'. Men om natten slog han sig sammen med partyvennen John Carpenter løs med masser af sex. Han var erklæret swinger og optog gerne løjerne på video. Indtil han i 1978 brutalt blev slået ihjel.

Den unge franske kvinde Emma Bovary bliver gift som ung med den nyuddannede læge Charles Bovary. Hun fortryder snart, at hun gav ham sit "ja", fordi hun kan se frem til et kedeligt middelklasse liv i provinsen.

Arturo Bandini (Colin Farrell) - en fattig ung italiensk wannabee forfatter ankommer til Los Angeles med to brændende ønsker i bagagen: Han vil skrive en roman, og han vil giftes med en blondine. Den temperamentsfulde, mexicanske skønhed, servitrice Camilla Lopez (Salma Hayek), har også et stort ønske: Hun vil giftes med en rig amerikaner. Da de mødes er tiltrækningen øjeblikkelig og intens. Begge kæmper imod med næb og klør, men de drages uimodståeligt mod hinanden og indleder et gnistrede lidenskabeligt forhold fyldt med eksplosive modsætninger. Men hvad gør de nu med alle deres planer?