Efter en tragisk bilulykke står forfatteren Jake Davis alene med sin femårige datter, Katie. Tynget af skyld over tabet af sin kone kæmper han en daglig kamp for ikke at miste forældremyndigheden over datteren. Det kommer til at sætte sine spor på Katie's liv, da hun bliver voksen.
Ingenting kan måle sig med magien og glæden ved julehøjtiden i New York City, hvor gaderne stråler med lys, vinduerne skinner, og en særlig æske fra Tiffany kan ændre livet for en person – eller for flere. Rachel og Gary (Zoey Deutch, Ray Nicholson) er glade, men de er ikke helt klar til den helt store forpligtelse. Ethan og Vanessa (Kendrick Smith Sampson, Shay Mitchell), det perfekte glansbilledepar, er lige ved at gøre det officielt. Men da en simpel gaveforveksling får deres veje til at krydse, sætter det gang i en lang række begivenheder og nye opdagelser, som leder dem hen til det sted, de i sandhed hører hjemme. Fordi kærlighed er – ligesom livet – fuld af overraskelser i juleromancen Something From Tiffany’s.
En fejlslagen fisketur bringer de tre børn Svip, Stella og Plum på afveje. De havner hos den mystiske Professor Mac Krell, som har opfundet en eliksir, der gør det muligt for mennesker at leve under vand. Stella kommer til at drikke af eliksiren, og straks forvandles hun til en søstjerne. For at redde hende må de to andre følge efter - Plum som vandman og Svip som fisk. De har nøgagtig 48 timer til at finde Stella og modgiften. Hvis ikke, vil de forblive fisk for evigt...
I den nye film dukker nissen Pixy til stor overraskelse op hos Familien Jul allerede den 1. december. Han er kommet for at hente den nissehue, han glemte sidste år, og den gemmer på en hemmelighed – hans magiske nissekugle. Ved et uheld får Hugo ødelagt nissekuglen, så Pixy mister sin nisse-magi og begynder at ældes hurtigt. Hugo er den eneste, der kan samle kuglen igen og redde Pixy, og han må derfor flyve med sine søskende Alfred og Vega til det magiske nisseland. På rejsen møder de mange forhindringer – ikke mindst den onde nisse Evol og hans nissebande, der forsøger at spænde ben for, at Hugo får samlet kuglen. Evol tryller Alfred om til et rensdyr, og med magi gør han Vega håbløst forelsket i sig.
Ægteparret Luther og Nora Krank er kendt i hele lokalområdet for deres fantasifulde juleudsmykning. Men da deres datter en jul er bortrejst, og Luther finder en rejse til Caribien, beslutter de sig for at droppe juleræset. Dette bliver dog ikke godt modtaget af naboerne, og da deres datter i sidste øjeblik fortæller, at hun alligevel kommer hjem til jul, må Luther og Nora handle hurtigt for at redde julefreden.
Gangsteren Michael Lynch er en folkets helt i Dublin. Han stjæler fra de rige og lever med de fattige. Konstant udfordrer han myndighederne og udtænker geniale kup. Men efterhånden som Michael går fra den ene succes til den anden, er det ikke længere pengene, der driver ham, men alene adrenalinet. Michael begår derfor en stor fejl og snart strammes grebet om ham. en fælde er lagt. Men i sidste øjeblik når Michael at udtænke endnu en genial plan...
Den magtfulde tv-journalist John Tanner har inviteret sine venner og deres koner ud i sin weekendhytte på landet. Men CIA-agenten Lawrence Fassett får Tanner overbevist om, at en af gæsterne er russisk spion. Fassett sætter videoovervågningsudstyr op i hele hytten, og paranoiaen breder sig, efterhånden som Tanner aner, at han bare bliver brugt som brik i et indviklet dobbeltspil.
Søskendeparret Ethan og Hallie (Ethan Embry og Thora Birch) har kun ét ønske til jul: at deres skilte forældre Catherine og Michael (Harley Jane Kozak og Jamey Sheridan) må finde sammen igen. Catherine kommer sammen med en fyr, som ingen kan holde ud. Michael har med stor succes åbnet en café, men han savner Catherine. Børnene udtænker en snedig plan til at få bragt forældrene sammen, og de får hjælp hertil fra selveste julemanden (Leslie Nielsen).
Det er nederen at være 9!!! Men det er altså endnu værre at være skilsmissebarn og tvunget til at tilbringe julen med sin far. Ok, han er sådan set i orden, men hans nye kæreste... Wadrks... Selv om de bor i et top sejt hus, fyldt med alverdens mulige og umulige gadgets. Men hi-tech indretningerne bliver Kevins redning, da han i løbet af julen pludselig er alene med skurken Marv og hans veninde. De er ikke kommet for at sprede det gode budskab - men for at stjæle mest muligt... De har bare glemt at regne med Kevin, der tager alle midler i brug! Nu skal banditterne splittes - og forældrene splejses igen... Det bliver en travl jul for Kevin!