George Bailey er en tilsyneladende lykkelig familiefar, der inderst inde føler, at hans liv er forfejlet. Ingen af hans drømme er blevet realiseret, og den årelange kamp mod byens hensynsløse rigmand ser ud til at slutte med et totalt nederlag. George overvejer at begå selvmord, men hans skytsengel vil gøre alt for at overbevise ham om, at hans liv ikke er så mislykket endda - at det er herligt at leve.
Susanna Kaysen har fået stillet en diagnose af en psykiater, hun aldrig før har set. En diagnose, hvis symptomer ville passe på enhver teenagepige. Alligevel tilbringer Susanne sine næste to år på en psykiatrisk anstalt, hvor hun møder en hel række indespærrede skæbner. Deriblandt sociopaten Lisa, der er desperat efter at komme væk fra dette ingenmandsland. Sammen med Lisa stiller Susanna og alle de andre det samme krav: De vil have deres liv tilbage.
Videnskabsmanden Robert Neville er helt alene i storbyen efter at en dødbringende virus har udslettet resten af New Yorks befolkning. Han prøver desperat at komme i kontakt med andre overlevende ved hjælp af sin radio, men der er tilsyneladende ikke andre. I hvert fald ikke om dagen. Men om natten kommer de inficerede mutanter frem. Og de holder øje med Neville.
Tvillingerne Maggie og Milo havde egentlig mistet kontakten, da en uventet genforening tvinger dem til at konfrontere hinanden med spørgsmålet om, hvad der egentlig gik galt imellem dem. Selv om de har ført temmelig forskellige tilværelser, føler de den samme desperation og afmagt ved gensynet.