Servitricen Cecilia flygter fra sin triste hverdag ind i biografens mørke. Da hun har set "The Purple Rose of Cairo" fem gange sker det helt fantastiske at filmens helt træder ud af biograflærredet og ned i biografen til sin trofaste fan. Det er kærlighed ved første blik, men ikke helt uden problemer.

Den kloge lille pige, Matilda, fødes ind i en plat og dum familie. Uønsket og misforstået sendes hun på sadisten Agatha Trunchbulls opdragelsesanstalt. Her møder hun den søde lærerinde, Miss Honey, og sammen hævner de sig på Trunchbull for hendes overgreb gennem tiderne.

Tag et gammelt mystisk skattekort, læg dertil en skjult pyramide fuld af lumske fælder, krydr med en stor guldskat, juveler og en magisk lampe. Slut af med en ond troldmand. Hvad får du så? Du får Rip, Rap & Rup på Eventyr - Jagten på den Forsvundne Lampe. Et rigtigt eventyr med fuld fart på, fra start til slut, med Onkel Joakim, Rip, Rap, Rup og lille Tulle, på jagt efter Collie Babas forsvundne skat. Men den onde Merlok er i al hemmelighed fulgt efter dem. Han vil have fat i den magiske lampe, som kan give ham ubegrænsede ønsker. Onde ønsker...Rip, Rap & Rup på Eventyr – Jagten på den Forsvundne Lampe er et hæsblæsende eventyr, som begynder med en styrtlanding i Egypten og slutter med en spændende kamp i Merloks fortryllede slot!

Med en grufuld flænsende lyd hamrer deres sejlbåd mod de skarpe klipper ud for en øde spansk kyststrækning. To af dem bliver fanget under vandlinen i det smadrede skrog. To af dem slipper mirakuløst i land og løber til en nærliggende fiskerlandsby for at hente hjælp. Men her er ingen hjælp at hente. De er kommet til Imboca. Hjemsted for Dagon"s diciple. Dagon Den Mægtige. Dagon Den Grusomme. Dagon Den Sultne. Alle fremmede ofres på Dagons alter. Mænd dør langsomt, skrigende i afsindig smerte. Flået levende. De ulykkelige kvinder får en endnu værre skæbne. De bliver brude. Besvangret af Dagon vokser hans afskyelige afkom i dem.

Ejendomsmægleren Jim Evers (Eddie Murphy) tager sin familie med ud for at se på en gammel forfalden palæejendom, som han håber at kunne tjene et gigantisk salær på. Da de er ankommet, tvinger et forfærdeligt uvejr familien til at overnatte i huset sammen med den excentriske ejer Edward Gracey (Nathaniel Parker) og hans uhyggelige butler Ramsley (Terence Stamp). Det viser sig hurtigt, at huset vrimler med spøgelser og zombier – og desuden har Gracey en skræmmende stor interesse i Jims kone Sara (Marsha Thomason). For at redde Sara, må Jim og børnene kaste sig ud i en vild jagt på at finde mysteriets løsning og nøglen til forbandelsen. Men til gengæld begynder Jim at tro på spøgelseshuse... Rob Minkoff (Løvernes Konge, Stuart Little) har med Spøgelseshuset lavet en klassisk spøgelseshistorie, som både er uhyggelig og sjov.

Et kæmpe skovområde er ved at blive offer for den moderne industries hensynsløse rovdrift på naturen og Dr. Dolittle påtager sig at standse det ved at finde et udrydelsestruet dyr derude. I skoven finder Dolittle den ensomme søde hunbjørn Ava - som er den sidste af sin slags. Hvis Dolittle kan få gang i bjørnebestanden igen, er skoven reddet. Han finder cirkusbjørnen Archie - en rapkæftet bybjørn der foretrækker fast-food og ikke er spor interessseret i dokterens bjørnetjeneste. Men da Archie møder Ava tændes han alligevel, og Dolittle har præcis en måned til at lære ham om bierne og blomsterne. Det bliver et kapløb mod uret, og til slut må skovens dyr rotte sig sammen og organisere den første verdensomspændende dyrestrejke!!!!!!