Jack Lemmon og Walter Matthau fortsætter hvor de slap med deres fiskestænger, og haler endnu en vinder i land med Gnavne Gamle Mænd 2. Ann-Margret, Daryl Hannah, Kevin Pollack og Burgess Meredith optræder igen i deres vante roller. Og Sophia Loren spiller tilflytteren, hvis planer om at forvandle byens elskede fiskeudstyrsbutik til en ristorante, får gutterne til at gå op i en spids.

Et vittigt trekantsdrama, som udspiller sig imellem den unge smukke Lady Meg Windermere (Scarlett Johansson), hendes mand Robert (Mark Umbers) og den ældre og forførende society-lady Mrs. Erlynne (Helen Hunt), der forfører mænd fra det bedre borgerskab og nu har kastet sine øjne på den unge, succesrige forretningsmand.

Teenageren Holly Hamilton er godt træt af at skulle flytte, hver gang hendes ugifte mor Jean ryger ind i en krise i et af sine utallige parforhold. Derfor udtænker Holly den perfekte plan om den perfekte mand - hun opfinder en hemmelig beundrer, så hendes mor kan komme på andre tanker. Men da det virtuelle forhold udvikler sig, bliver Holly nødt til at fremvise bejleren og låner til det formål sin vens charmerende og flotte onkel. Tingene udvikler sig, og Holly må ty til mere og mere desperate metoder for at gennemføre sin plan og beskytte sin mors nyfundne lykke. Men hvad nu, hvis hendes mor i mellemtiden går glip af den rigtige "perfekte mand"?

Hvem ville ikke gerne møde sin drømmeprins – og så finde ud af, at han var en rigtig prins? Det skete for den medicinstuderende Paige, da hun faldt for selveste Danmarks kronprins! Nu skal det royale bryllup stå, men nogen truer gifteplanerne. En forældet dansk middelalderlov forbyder kronprinsen at gifte sig uden for den adelige familie, og den kyniske grev Albert vil gøre alt for, at kronprinsen i stedet gifter sig med grevens datter. Nu må Paige for alvor bevise, at hun kan betræde de bonede gulve, lære dansk og gøre sig som en ægte prinsesse for sin prins. Fortsættelsen til 2005’s store biografsucces, The Prince & Me, sætter forholdet mellem helt almindelige Paige og hele Danmarks kronprins på en alvorlig prøve. Kan kærligheden sejre over landets mest magtfulde familie?

Endnu en ensom jul nærmer sig for Drew Latham, og det synes han bestemt ikke om. I et desperat forsøg på at genskabe fortidens familiehygge, tilbyder Drew ægteparret Valco en betragtelig sum for at lade ham deltage i deres jul som ethvert andet familiemedlem. Det går fint indtil datteren Alicia kommer hjem og nægter at gå med på legen.

Lede og forbryderiske Hugo Snyder kidnapper drengene Rocky, Colt og Tum Tum uden at vide, at rødderne har lært ninjitsu af deres bedstefar. Kidnapningen viser sig at være et fatalt fejltrin, da de tre nyudklækkede ninjaer beslutter sig for at sætter Hugo og hans håndlangere på plads.

Margarita lever en beskyttet og privilegeret tilværelse på en caribisk ø, hvor hendes far er en magtfuld diktator. En uge før hun skal giftes, kommer Margarita til at påkøre en mand ved et trafikuheld. Mens han kommer sig ovenpå ulykken, begynder hun at tvivle på den vej, hun har valgt i livet... og hendes far er ikke just tilfreds med hendes ændrede planer!