Allerede som helt på bomuldsfarmen i Arkansas er Johnny Cash kendt for sin kompromisløshed, der siden bliver hans varemærke. Efter en tur hos luftvåbenet begynder den unge Johnny at kæmpe for at gøre sig bemærket som sanger og musiker, og får samtidig øje for den smukke og selvstændige kollega June. Hun er ikke sådan lige at overtale, og samtidig kæmper Johnny med sine selvdestruktive tendenser.

Tom Stall lever et lykkeligt og tilbagetrukket liv med sin kone, juristen Edie, og deres to børn i den lille flække Millbrook, Indiana. Familiens idylliske hverdag bliver dog brutalt forandret, da Tom en aften bliver udsat for et røverisk overfald i sin Diner. Men Tom nægter at overgive sig. Han mobiliserer alt mod og skyder de to tyve for at redde både sig selv og gæsterne i restauranten. Dagen efter er Toms billede på forsiden af alle landets aviser og nyhedsstationer, og han bliver meget mod sin vilje hvirvlet ind i en sand mediestorm. Tom er alt andet end begejstret for denne nyvundne berømmelse, og han forsøger indædt at få sin og familiens hverdag tilbage på rette, rolige spor. Men problemerne for Tom og hans familie tårner sig dog for alvor op, da en mystisk mand ved navn Carl Fogarty dukker op i byen og anklager Tom for år tilbage at have generet ham...

Den succesrige, midaldrende forretningsmand Richard Forst fortæller en morgen uden varsel sin unge hustru Maria, at han vil skilles. Årsagerne er dunkle, men måske har et møde dagen før med den letlevende Jeannie udløst det brutale udsagn, der får uventede følger

Hvad sker der, når alt det vi tager for givet forsvinder, når fremtiden med ét står uforudsigeligt foran os, og vi ikke længere har kontrol over vores hverdag? "Elsker dig for Evigt" handler om fire mennesker og deres pludselige og uforberedte møde med livets skrøbelighed og ikke mindst kærlighedens styrke. Cecilie og Joachim er unge og forelskede. De skal giftes og har livet for sig. Men så går det galt, og pludselig er alting forandret. Ikke kun for Cecilie og Joachim men også for Marie og Niels. Marie og Niels er bege i slutningen af 30’erne og lever i et lykkeligt ægteskab med tre børn, men deres ægteskab sættes på en hård prøve, da Niels forelsker sig lidenskabeligt i Cecilie. Spørgsmålet er om Niels og Cecilie er parate til at opgive alt for deres kærlighed. En ting er sikkert, ingenting kan blive som før.

Charles er vittig og charmerende. Vennerne omkring ham bliver gift på stribe, men Charles har aldrig turdet binde sig. Han prøver også at holde stand, da han til et bryllup møder den smukke amerikaner Carrie. Faktisk går der en begravelse og tre bryllupper, hvor af det ene desværre er Carrie's, før Charles bliver sikker på, hvem han vil dele sit liv med.

Huset bliver splittet til atomer. En ko hvirvler gennem luften. Traktorer falder som regn. En flyvende tankvogn bliver til en tikkende bombe. En total ødelæggelse på 300 km. I timen er på vej mod dig: Twister rammer dit hjem. I denne åndeløse spændingsfilm spiller Helen Hunt og Bill Paxton to forskere der jager Amerikas mest destruktive vejrfront i 50 år. Ved at dende elektroniske sensorer ind i tornadoen´s altødelæggende tragt, håber orkanjægerne at kunne opsamle nye data til at forbedre det nuværende varslingssystem. Men for at kunne gøre dette, skal de krydse tornadoens rute. Jagten er i gang.