Harry Caul er ekspert i overvågning, og plages af dårlig samvittighed. En dag bliver han hyret af direktøren for et stort firma til at optage en samtale mellem to ansatte på en åben plads fuld af mennesker. Under den efterfølgende bearbejdning af optagelserne fra pladsen får Harry mistanke om, at han er blevet lokket til at spille en al for aktiv part et mordplot.
Sammen med ægyptologen Evelyn drager eventyren Rick O'Connell ud for at undersøge den 3000 år gamle ægyptiske by, De Dødes By, der siges at gemme på utrolige rigdomme. De får konkurrence af en amerikansk ekspedition, der også er ude efter guld. Uheldigvis gemmer ruinbyen, udover guld, på oldgamle forbandelser, og arkæologerne kommer til at vække mumien Imhotep fra sit årtusindelange fangeskab i sarkofagen.
Den hemmelige britiske agent James Bond må i aktion, da den gale rigmand Carl Stromberg vil lægge verden øde og skabe sit eget samfund under havets overflade. Da både en russisk og britisk atomubåd forsvinder, alliere Bond sig med den underskønne russiske KGB-agent Anya Amasova. Samtidig med at de tager kampen op imod Stromberg og hans håndlangere, ikke mindst den tårnhøje og dødsensfarlige Jaws med stålgebisset, forelsker de sig i hinanden. De finder ud af, at Stromberg holder til på en base under havets overflade, hvor han forbereder verdens undergang. Han de nå at sætte ham ud af spillet, inden det er for sent?
Han hedder Don Diego de la Vega, men engang blev han kaldt Zorro. Det var dengang han bekæmpede spanierne, som undertrykte hans folk i Californien. Nu, hvor ondskaben rider på ny, har Don Diego atter draget sværdet, og ved sin side har han sin afløser, Don Alejandro - den eneste, han har fundet værdig til at bære Zorros maske. Nu starter det endelige opgør med den fjende, som både berøvede ham hans hustru og hans smukke datter.
James Bond hjælper den russiske general Koskov med at hoppe af til vesten, og da han er i sikkerhed, fortæller han, at russerne har genoplivet det hemmelige program "Smiert Spionam", hvis formål er at dræbe udenlandske spioner. Kort efter bliver Koskov bortført fra det landsted, hvor MI6 opbevarer ham, og for at finde Koskov igen, opsøger James Bond Koskov's kæreste, den smukke og hemmelighedsfulde cellist Kara Milovy. Det starter en kæde af begivenheder, der leder James Bond på sporet af en frygtelig våbenkonspiration, som har forbindelser til den øverste ledelse af den sovjetiske hær.
Den internationale spænding er på kogepunktet! Årsagen er en britisk fregat, der ved et uheld har forvildet sig ind i kinesisk territorialfarvand. Uheldet bliver betragtet som en af de potentielt mest eksplosive hændelser i slutningen af det tyvende århundrede. En 3. Verdenskrig er rykket foruroligende tæt på, og blot ét forkert træk kan forårsage massiv ødelæggelse over hele kloden.
Austin og Emmett befinder sig allernederst på rangstigen i CIA. En dag bliver de meget uventet forfremmet til agenter med en meget hemmelig mission. De to tabere ved ikke, at de i virkeligheden er lokkemad, der skal tiltrække sig russernes opmærksomhed, mens de rigtige agenter gør deres job.
To tidligere efterretningsagenter, Ray og Claire, har fundet nye græsgange inden for industrispionage. Sammen forsøger de at gennemføre et af de største kup nogensinde. De bliver tvunget til at sætte alt på ét bræt i et nervepirrende dobbeltspil, der også sætter deres romantiske relation på prøve. Samtidig har de svært ved at stole på hinanden, for hvad hvis den ene snyder den anden?
Luke McNamara bider smerten i sig, da det glødende jern brændemærker ham for altid. Han er nu medlem af The Skulls. Garanti for magt, ære og rigdom. Men medlems skabet har en uhyggelig bagside. The Skulls kræver absolut loyalitet og absolut tavshed. End ikke Lukes kæreste Chloe og bedste ven Will må vide noget. Så da Will udfritter ham, er Lukes mund lukket med syv segl. Få dage senere får Luke et grusomt chok. Will er fundet død. Manden der skulle være topjournalist, livsnyderen, evigt glade Will har begået selvmord..?
Matthew McConaughey og Kate Hudson går efter guldet (og diamanterne og smaragderne og rubinerne) - de er et nyskilt par, der småskændes og generer hinanden hele vejen gennem en undersøisk skattejagt fuld af eventyr og morskab. McConaughey spiller Finn, som er forelsket i sin ekskone (Hudson) og i lommen på gangsteren Bigg Bunny. Efter otte års søgen får Finn et tip om, hvor han kan finde "dronningens medgift", en enorm skat, som på mystisk vis forsvandt i det caribiske øhav i 1715. Nu skal han bare finde guldet, vinde pigens gunst og fordufte, inden Bigg Bunny får fat ham.
Vejret arter sig helt tosset i England, med faretruende omslag fra sommer til vinter og tilbage igen. Regeringen sætter den ulastelige agent John Steed og den smækre Emma Peel på sagen. Sporene peger mod den excentriske videnskabsmillionær De Wynter, der tilsyneladende har opfundet en himstregims, der kan kontrollere elementerne.