Den romantiske komedie 'The Big Sick' er baseret på en sand historie om vanskelig kærlighed mellem forskellige nationaliteter. Pakistanske Kumail laver stand-up på en bar i Chicago, da han møder den hvide, amerikanske Emily. Hvad der starter med et engangsknald, udvikler sig hurtigt til noget mere. Kumails forældre ønsker dog, at han skal følge sine kulturelle rødder og lade sig indgå i et arrangeret ægteskab med en pakistansk kvinde. Da Emily bliver meget syg og må lægges i koma, møder Kumail forældrene på hospitalet for første gang, og de ser bestemt heller ikke ham som den perfekte svigersøn.

En hårdkogt sergent, der har gjort tjeneste i 1. verdenskrig, leder den amerikanske hærs første infanteri under 2. verdenskrig. Gennem en række kampe rykker delingen frem fra Nordafrika og op igennem Europa. Undervejs udfordres soldaternes moral af de ting, de oplever. Blandt andet rystes den menige Griff i sin grundvold ved mødet med en koncentrationslejr.

Det er juleaften i LA, og en række forskellige skæbner mødes og skilles på denne aften. Stripperen Rose forsøger at klare dagen og vejen i en beskidt natklub ejet af den sleske Velvet Larry. Gangsterbossen Randall forsøger at overbevise en tidligere ansat om ikke at tage hævn. En bedemand bliver forelsket i Rose, og en præst med selvmordstanker tager sit liv op til overvejelse.

Anden Verdenskrig. Den amerikanske officer Nellie forelsker sig i den franske plantageejer Emile, men da hun finder ud af, at han har to børn med en sort kvinde, får hun kolde fødder og afslår hans frieri. Det får Emile til at kaste sig ud i den krig, han ellers hader - men kan fordomme vinde over kærlighed?

Edward Norton spiller ikke én men to hovedroller i denne uimodståelige og skæve film om to tvillingebrødre, der er så forskellige som nat og dag. Kincaid er den tjekkede bror, der vendte hjembyen ryggen og fik en kometkarriere som universitetsprofessor. Brady er den syrede bror, der blev hængende og lærte at dyrke byens bedste pot. Og sådan kunne de have levet totalt isoleret. Men da Kincaid får at vide, at Brady er død, tager han tilbage til barndomsbyen. Han render ind i flere forviklinger, der alle kredser om byens hash-handel, og det viser sig hurtigt, at rygterne om Bradys død vist er temmelig overdrevne. Leaves of Grass er både underholdende og udfordrende i bedste Coen-brødrenestil.

For 25 år siden stak Christoffers far af til Prag og efterlod søn og kone i Danmark. Nu er han død og Christoffer drager mod Prag sammen med sin kone Maja for at hente liget hjem. Men turen kommer til at handle om meget mere end praktiske gøremål. Christoffers ægteskab knirker, og det går op for ham, at rejsen til Prag er sidste chance for at redde forholdet.

Den dygtige psykolog Beatriz er netop begyndt at arbejde på et sindssygehus. Alt går fint, indtil en patient begynder at fortælle om mystiske hændelser, der foregår inden for bygningens vægge. Er det en tosses fantasier, eller er der noget om det? Dette er optakten til en skræmmende historie, i grænselandet mellem drøm og virkelighed, hvor Beatriz spiller en afgørende rolle.

Liam Case (Cuba Gooding Jr.) er skraldemand, men for at gøre indtryk på den søde bankassistent nede i banken, iscenesætter han et bankrøveri, hvor han kan komme ind og afværge det hele og derved blive en helt i hendes og alle andres øjne. Men stuntet går galt. Liam bliver skudt, og da han vågner op på hospitalet, sværger han hævn over sine forrædere. Han begynder en personlig vendetta mod den hårde bande, men ikke alle, er lige begejstrede for hans måde at skabe retfærdighed på. Politimanden Terry Subcott (Ray Liotta) mistænker Liam for en lang række selvtægtsforbrydelser og er lige i hælene på ham! HERO WANTED er en sprængfarlig cocktail af benhård action, halsbrækkende stunts og spænding på højeste niveau, der vil banke din puls i vejret og klistre dine øjne til skærmen.

En såret RAF-pilot, bundet til en kørestol, bliver indlagt på et uhyggeligt hospital, hvor han begynder at miste forstanden.

'Dig og mig' handler om 3 pigers uafhængige historier på tre forskellige tidspunkter i deres liv. Om deres spinkle og skæbnesvangre forhold til kærlighed, og om deres møde, da de står overfor deres livs største udfordring.