Verdens mest frygtede monster dukker uventet op i Hong Kong. Dræbende flammer sluger alt på sin vej - ødelæggelsen er total. Og denne gang er uhyret ikke alene. En armada af blodtørstige godzillaer i menneske størrelse truer med at invadere planeten. Militæret står magtesløse over for den nye fjende. Desuden opdager videnskabsfolk, at monstret radioaktive hjerte risikerer at blive overophedet. Godzilla er en omvandrende atombombe i gigantstørrelse. Med mindre de kan nedkøle uhyret i tide, går jorden under i en gigantisk nedsmeltning!

Makoto er en 17-årig pige, som ikke klarer sig for godt i skolen og er temmelig klodset. En dag opdager hun, at hun har evnen til at rejse i tid. Dette begynder hun hurtigt at benytte sig af. Lige pludselig kan hun sove længe uden at komme for sent. Hun begynder at klare alle eksamener fantastisk, og hendes klodsethed er ikke længere noget problem. I starten er alt godt, men det går hurtigt op for Makoto, at hendes handlinger har negativ effekt på hendes omgivelser.

Den tidligere politimand Max driver omkring i ødemarken, hvor bander hærger og slår hinanden ihjel for en tankfuld benzin. Han ankommer til et fort, hvor en gruppe mennesker forskanser sig og prøver at bekæmpe netop en af de bander, der vil have fingre i deres store mængder benzin og bliver blandet ind i kampen.

Tag med på et spændende eventyr til havets bund – i Disneys Atlantis! Milo Thatchs eneste ønske er at finde byen Atlantis, som ifølge historien forsvandt sporløst i havets dyb. Den stenrige professor Whitmore har den samme drøm og inden Milo ved af det, er han på vej ud på sit livs eventyr. Med på ekspeditionen er den seje Kaptajn Rourke, den gale geolog Moliere, dynamitspecialisten Vince og så Cookie – kokken med verdens ulækreste mad. I en ubåd dykker de ned mod havets bund. Pludselig støder de på et uhyre, som vogter vejen til Atlantis. Efter en hård kamp når de deres mål og opdager at byen findes! Milo møder den spændende prinsesse Kida, men opdager også at Rourke og de andre har en lumsk plan med i bagagen…

En morgen opdager en øjenlæge at han er blevet blind. Det samme er sket for en række andre personer i byen og de sættes i karantæne af myndighederne. Lægens kone kan stadig se, men foregiver at være blind for at kunne følge sin mand. Snart har epidemien ramt så mange, at samfundets orden bryder sammen og erstattes af lovløshed. Lægens kone forsøger at hjælpe en gruppe på syv personer på flugt fra det isolerede hospital.

I en ikke så fjern fremtid bliver morgendagens soldater udvalgt ved fødslen. Gennem et helt liv optrænes de med det ene mål for øje: At gøre dem til nådesløse dræbermaskiner. Sergent Todd er en af disse soldater, som længe har været forrest i feltet, indtil han bliver slået ud af de nye genmanipulerede soldater, de såkaldte Caine-typer. Soldaten Caine 607 bliver Todds overmand, og som straf bliver Todd sendt til en øde planet, hvor han skal tilbringe resten af sit liv. Planeten viser sig imidlertid ikke at være helt øde, men tværtimod befolket af et lille samfund, der nedstammer fra en ekspedition, som styrtede ned på planeten for år tilbage.

Helten blev tilbage i Atlantis med sin nye kærlighed, Prinsesse Kida, mens resten af ekspeditionen vendte tilbage til Jordens overflade. Imidlertid visser det sig ikke at holde bare at "glemme" Atlantis. Et forfærdeligt havuhyre dukker op og synes at være forbundet med Atlantis, så venner må have fat i Milo og Kida igen. Snart sker der også mystiske ting ude i ørkenen, og til sidst forsvinder et spyd fra Whitmores samling. Alt sammen pager hen mod en truende katastrofe, som denne gang ikke blot vil ramme Atlantis, men hele Jorden.

Jorden er ikke et rart sted efter atomkrigen. Mest ørken og få byer. En af dem er Bartertown, hvor Entity og Master/Blaster kæmper om magten. Da iskolde Max kommer til byen, øjner de begge en chance få overtaget. Men Max bestemmer selv - det skal Bartertowns befolkning og bare lige forstå.

David Rice kan teleportere sig hvorhen det skal være på et hvilket som helst tidspunkt. Det er en ret fed ting at kunne, hvis man for eksempel mangler penge, eller bare gerne vil se solnedgangen igen og igen. Så David nyder sin specielle evne og livet lige indtil han opdager, at der både findes andre som ham, og skumle skurke, der hader sådan nogle som ham og vil gøre alt for at komme ham til livs.

Andet kapitel af historien om de fire muterede skildpadder, der fra deres skjul i New Yorks kloakker stiger op i dagens lys for at bekæmpe den onde Shredder, som har i sinde at bemægtige sig New York ved hjælp af muterede kæmpe-uhyrer.

I de uoverskuelige, klaustrofobiske gange på forskningsstationen på Mars er et dødbringende uhyre – eller flere – løs. Stationen bliver sat i karantæne og et lille hold specialtrænede marinesoldater bliver sendt ind i gangene for at finde ud af, hvad der har udløst alarmen. Det bliver en jagt i halvmørke, gennem slimede kloakker efter væsner, som soldaterne kun halvvejs aner er om det næste hjørne. Hvor de kommer fra, og hvilke frygtindgydende kræfter de har, finder de først for sent ud af. De er gået ind i en moderne udgave af Helvede.

Agent Marshall Lawson mister sit team af professionelle soldater i et koldblodigt og tilsyneladende tilfældigt sammenstød. Han påtager sig jobbet at efterforske de mystiske omstændigheder omkring den brutale nedslagtning, og det fører til opdagelsen af en operationsstyrke, CTX Majestic, der er så hemmelig, at militæret nu ønsker Marshall elimineret. Bag det hele står en gruppe korrupte militærfolk, som har slået sig på narkohandel.