En klanherre er draget bort for en stund, hvilket giver et par af hans undersåtter anledning til at planlægge et kup. En gruppe unge samuraier fatter mistanke og er fast besluttet på at komme herrens familie og kammerherre – som er blevet kidnappet af de skurkagtige komplotmagere – til undsætning. En døsig Sanjuro viser sig nu på scenen og rådgiver de unge og voldsomt naive samuraier til at handle med hovedet og ikke lade følelserne løbe af med sig. Til at begynde med er de noget skeptiske over for den snuskede og taktløse lejesoldat, men efter at han har bevist sin snilde og kampevne i flere situationer, overgiver de unge helte sig efterhånden til Sanjuros ledelse.

Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

Den førhen højt respekterede politibetjent Wing er nu fordrukken og skyldbetynget efter at have set hele sit politi-team blive brutalt myrdet. En bande af unge computerhackere uden hæmninger og moralske skrupler er ansvarlige for nedslagtningen, og de er dermed Wings dødsfjender. Sammen med en ung politielev planlægger han at infiltrere fjenden og hævne sig.

Tigrene Kumal og Sangha bliver født i junglen i Fransk Indokina i 1920´erne. Som unger bliver de adskilt, da eventyreren McRory skyder deres far. Begge tigrene havner i fangenskab, og mens Kumal bliver tvunget til at optræde i et cirkus, bliver Sangha trænet til at dræbe. Nogle år senere mødes de to brødre igen under dramatiske omstændigheder.

Nye eventyr venter Edmund og Lucy Pevensie. Sammen med deres fætter Eustace og deres fælles royale ven, Prins Caspian går de ombord på skibet ’The Dawn Treader’. Her forsvinder de ind i et mystisk og magisk maleri og firkløveret er nu pludselig blevet kastet ud i en faretruende mission, hvor de er nødt til at samle alt deres mod. For Narnias skæbne afhænger udelukkende af deres mod og evner.

Jessica Spencer mener selv hun er indehaver af det perfekte liv: Hun er kaptajn for cheerleaderne og dater skolens lækre quarterback. Men en morgen vågner hun op som en 30-årig mand. Og det er altså ikke helt så nemt at vinde sin kæreste tilbage, blive kåret som bedste cheerleader og blive klar til det store afdansningsbal, når man også skal huske at barbere sine skægstubbe.

Den stærkt overvægtige advokat Billy Halleck er uopmærksom i sin bil og kører en sigøjnerkvinde ned. Hun dør, men heldigvis er Billy ven med både den lokale dommer og den lokale sherif, der ikke kan lide sigøjnere og gerne dækker over ham. Knapt så forstående er kvindens far, der nedkalder en forbandelse af den rigtig lede slags over Billy.

Han var verdens første store erobrer, og som 25-årig havde han 90% af den kendte verden under sig. Han drev sin toptrænede makedonske hær i kamp mod den massive persiske armé og vandt fænomenale sejre fra Egypten til Indien - længere mod øst end nogen vestlig styrke havde været før. På otte år indtog han 35.000 km, og ved sit ultimative fald og sin mystiske død som 33-årig var han hersker af et imperium, hvis lige verden aldrig havde set. Han var krigeren, kongen, erobreren og legenden Alexander den Store.

Pædiatrisk specialist Tasha Mason er fokuseret på én ting; at holde børnene i hendes afdeling så sunde og glade som muligt. Så da hendes high-school crush, som tilfældigvis er den smukke prins Alexander Cavalieri, brækker benet på en nærliggende skibakke, er Tasha tvunget til at lade ham i al hemmelighed få det godt på hendes gulv, og hun er rasende over, at en forkælet kongelig afbryder den dyrebare helbredende tid, hendes børn så hårdt har brug for. Men snart finder Tasha ud af, at noget hård kærlighed og en masse julestemning kan gøre denne kongelige smerte til en ridder i skinnende rustning.

En ung mammutjægers rejse gennem et ukendt landskab, i et forsøg på at redde sin stamme og sin elskede. I tidernes morgen da både mand og dyr var utæmmet, og de store mammutter vandrede over sletterne, var idéer og overbevisninger med til at skabe menneskeheden. Filmen følger en ung jæger, som må lede sin hær over en enorm ørken og bekæmpe sabeltigere og forhistoriske rovdyr for at redde den kvinde, han elsker fra en ond krigsherre, der har bortført hende.

Denne gang skal børnene og de tapre Ewoks hjælpe Noa og Teek med at få fat i en brændstofcelle til Noas rumskib, så de kan komme hjem. Men ak og ve, den onde konge Terak vil også have fingre i den, så Terak og hans onde hær af Marauders begynder nu en fæl jagt på den. Og stakkels dem, som kommer i vejen. Endnu en gang må de små Ewoks ud på et drabeligt eventyr, denne gang på jagt efter brændstofcellen. Men hvem kommer først?

Black Phoenix opholder sig på en skole for sværdfægtere og bruger sin fritid på at drømme om ægteskab med den smukke prins, Tian Yang. En dag bliver idyllen forstyrret, da hendes læremester overfaldes af en snigmorder, som derfor overfører alle sine mystiske kræfter til Black Phoenix. De nye kræfter medfører udslæt på hendes ansigt, og de vil kun gå væk, hvis hun udfører gode gerninger. Hun maskerer sig og bliver den heltemodige White Dragon.

Bondedrengen Eragon lever et stille liv i Alagaesia, indtil han finder mystisk dinosauræg. Det bliver starten på et eventyr, hvor Eragon opdager at skæbnen har udvalgt ham til at forsvare landet mod den onde konge. Og så er det jo bare med at komme i gang, også selvom opgaven virker uoverkommelig og helt sikkert er rigtig farlig.

Kejserdømmet Izmer har længe været opdelt mellem de rige og de magtesløse fattige. Izmers unge kejserinde, Savina, vil have lighed og retfærdighed for alle, men i det skjulte lægger den onde Profion planer om at styrte hende og selv overtage magten. Savina ejer et scepter, der kontrollerer de gyldne drager. Skal Profions rænkespil lykkes, må han have fat i scepteret. Men Savina giver ikke op så let. For der er andre drager end de gyldne...