"Fog of War" er historien om en amerikansk drømmer, der gik fra ydmyge kår til toppen af politisk magt. Robert S. McNamara var både vidne til og medspiller i mange af de vigtigste begivenheder i det 20 århundrede: 1930'ernes depression; industrialiseringen i krigsårene; udviklingen af en ny slags krigsførelse baseret på luftstyrke og skabelsen af det nye amerikanske meritokrati. Han var også en idealist, hvis drømme og idealer blev udfordret af den rolle, han spillede i historien.

I 1953 bliver Katherine Watson ansat som lærer ved et af USA's mest prestigefulde, men også mest konservative universiteter. De kvindelige studerende er dygtige, men i en tid, hvor det er vigtigere for en kvinde at blive gift end at få en uddannelse, er de ikke vant til at tænke selv. Katherine begynder at udfordre de unge kvinders forventninger til livet, og det skaffer hende både beundrere og fjender.

Audrey Tautou giver her en fantastisk stærk skildring af den legendariske modeskaber Coco Chanel. Hun kom fra et fattigt børnehjem i en fransk landsby og indtog de bonede gulve i Paris. Med en sprudlende kreativitet gav hun den som både varietésangerinde, syerske, samfundsrebel og modeskaber. Benoît Poelvoorde og Alessandro Nivola spiller de rige, elegante mænd, der var besat af den mystiske Coco Chanel, hvis stil og visioner var inspireret af mode og lidenskab. Hun gav den moderne kvinde en ny, udfordrende tøjstil og et helt nyt liv.