Buttercup er valgt som brud til Prins Humperdinck, men hun sørger stadigt over hendes sande kærlighed, som blev dræbt for år tilbage af piraten Roberts. Pludseligt bliver hun kidnappet af banditterne Vizzini, Fezzik og Montaya, men i deres hæle er også piraten Roberts, og efter dem alle er prinsen og hans håndlanger Grev Rugen, og alle har de deres egne mystiske motiver.
Filminstruktøren Michael Moore går igen i kødet på magthaverne i USA. Denne gang i en film om det amerikanske sundhedssystem, der ikke ser for godt ud i forhold til lande som England, Frankrig og Cuba. Flere end 900 lobbyister får deres navn i både tabloidaviser og den meget velrenommerede ’The Washington Post i forbindelsen med premieren. Og det er ikke for det gode deres navn bliver nævnt. Instruktøren Michael Moore inviterer de registrerede lobbyister til gratis at se hans seneste film ’SiCKO’, der er et angreb på netop deres arbejde. Moore risikerer, at SiCKO bliver forbudt i USA - fordi en lille del af den, er optaget på Cuba, hvilket af nogen opfattes som en overtrædelse af den amerikanske embargo mod øen.
I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.
"Der findes en følelse, som er stærkere end styrken til at dræbe, og det er den, som lader et liv leve." Med dette citat indledes dette storslående eventyr om bjørneungen Youk, som lever lykkeligt med sin mor i de majestætiske bjerge, da tragedien sker. Et stenskred dræber moderen, så Youk må klare sig selv. Han møder en gigantisk skamskudt grizzly bjørn, som først ikke vil vide af Youk, men da de hører ekkoet af geværskud og hundeglam, flygter de, og deres venskab begynder og fordybes senere. Et venskab både til hinanden og til livet, så stærkt at det kan besejre døden. Den oscar belønnede gigant instruktør Jean-Jaques Annaud (Syv År I Tibet, I Rosens Navn) forberedte sin film i hele 6 år. Hver sene krævede måneders træning for de tolv bjørne, som delte hovedrollerne. Resultatet blev en form for film, som aldrig er lavet tidligere - eller senere. Den indspillede utrolige 1,5 mia kroner verden over, og var længe den største filmsucces i fransk filmhistorie.
Virginia, USA. Avis journalisten John Klein mister sin kone i en trafikulykke, men inden hun dør, når hun at tegne en skabning, der ligner en natsværmer, som ramte bilens forrude. Klein beslutter sig for at efterforske sagen og bliver hurtigt involveret i en række sælsomme hændelser.
Harry Pendel lever et stille liv som skrædder i Panama City. Men så spankulerer charmetrolden Andrew Osnard ind ad døren. Det lykkes ham at hverve den forgældede Harry til at arbejde som spion for den britiske efterretningstjeneste. Og det lader til, at Harrys hang til at spinde løgnehistorier er netop, hvad den opportunistiske Andrew skal bruge for at mele sin egen kage.
To journalister, Frank og Huey, tager til Iowa for at finde englen Michael. Michael er en meget utraditionel engel som både er storryger og drikker alkohol. Han vil gerne i avisen, men han har en skjult plan med journalisterne. Med hans magiske evner og humør vil han få dem til at finde lykken.
Kør gennem Chicagos centrum. Med bind for øjnene. Tag dig af to skrigende, savlende, uhyggeligt udseende babyer. Robotbabyer. Giv afkald på sex. Ja, selv det. Det er ikke småting, pastor Frank tvinger dig til, før du får lov til at sige “ja”. Robin Williams, Mandy Moore og John Krasinski står i spidsen for denne muntre, romantiske crazykomedie om et ungt par, der er ivrige efter at skride op ad kirkegulvet, og om brudeparrets præst, som stræber efter at nedbringe skilsmisseprocenten ved at opløse uforenelige parforhold, inden der bliver kastet med ris og klippet i strømper. Meld dig til pastor Franks ægteskabs forberedelseskursus. Det er hårdere end en militærlejr. Og en hel del sjovere!