Efter den allierede landgang i Normandiet i juni 1944 modtager en amerikansk mor på én gang tre kondolencebreve, for tre af hendes sønner har mistet livet på de fjerne slagmarker. Hendes fjerde søn, James Ryan, der er faldskærmssoldat, er muligvis stadig i live, et sted i Normandiet, og i den øverste militærledelse besluttes det, at Ryan skal fritages for tjeneste for at kunne rejse hjem til sin mor. Kaptajn John Miller får til opgave at finde Ryan, og med sig på den farlige mission i fjendeland får han en broget flok af hårdføre soldater, anført af den temperamentsfulde menig Reiben. Steven Spielbergs storfilm modtog hele fem Oscar-statuetter.

Da hr. Chow og fru. Chan finder ud af, at deres ægtefæller er dem utro, opstår der sympati og måske kærlighed mellem de to ensomme mennesker. Men de er bange for, at folk skal tro, at de også har noget kørende, og vælger derfor at gå hver til sit.

Fire unge knægte vokser op i NYC's Hells Kitchen i 60'erne. En dag laver de en drengestreg, der næsten kræver et dødsoffer. Drengene kommer i ungdomsfængsel, hvor de stifter bekendskab med den sadistiske og sodomistiske fangevogter Nokes (Kevin Bacon). Det medfører livlange traumer, indtil de som voksne en dag igen møder deres fangevogter.

Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.

En biografisk film, der kigger nærmere på prøvelserne og triumferne, som B. J. Habibie, den betydningsfulde præsident af Indonesien, oplevede som barn og ung.

Vi skriver 1942 og nazisterne gør et dødeligt indhug gennem Rusland. Under ledelse af Kruschevs gør indbyggerne i Stalingrad modigt modstand ansporet af deres lokale helt Vassili Zaitsevs meritter. Vassilis bedrifter som fremragende snigskytte er blevet legendariske - takket være propagandaen der spredes af vassilis bedste ven, en politisk officer ved navn Danilov. For at sætte en stopper for Vassili sender tyskerne deres bedste snigskytte, major Konig til Stalingrad. Da Vassili og Danilov begge forelsker sig i en smuk soldat lader Danilov sin ven i stikken da han overlader det til Vassili at møde sit tyske modstykke alene. Mens byen brænder indleder Vassili og Konig en listig leg om katten med musen og fører en helt privat krig om mod, ære og fædreland.

Den 3. oktober 1993 besluttede de amerikanske fredsbevarende styrker i det borgerkrigs- og sulthærgede Somalia - under FNs kommando - at foretage en isoleret aktion i Mogadishu for at tilfangetage to af krigsherren Mohamed Aidids nærmeste medarbejdere. Støtte blev sendt ind over byen i skikkelse af to Black Hawk kamphelikoptere, men da de blev skudt ned af håndbårne missiler, ændrede missionen karakter fra almindeligt kaos til en desperat kamp for at redde de nedskudte piloter fra helikopterne og for at få alle styrker trukket ud af byen igen.

Et fordybende kig på den visionære amerikanske jazztrompetist Miles Davis' (1926-1991) begivenhedsrige liv og strålende kunstneriske karriere.

Modesto, Californien, 1962. En flok venner mødes, natten før de skal i gang med næste kapitel af deres liv. Den intelligente Curt er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at gå på universitetet, mens den nørdede Terry har en date med blondinen Debbie. Steve er bekymret for fremtiden med sin kæreste Laurie, mens Paul forbereder sig på et væddeløb. Natten igennem lytter de til den lokale dj, mens morgendagen truer.