Da politimanden Danny Roman fejlagtigt bliver anklaget for mord og underslæb, tager han Internal Affairs chefen som gidsel. Den slags jobs hyrer man gidselforhandleren Chris Sabian til, men den her gang går det lidt anderledes end ventet.
Da Robert render ind i en gammel bekendt, går hans liv i spåner. Vennen myrdes, men har givet Robert en videooptagelse af et mord, begået af National Security Agency, som jagter terrorister og ønsker ubegrænsede beføjelser til at udspionere alle. NSA sætter en hær af agenter og alle former for elektronisk overvågning ind mod Robert, som gang på gang undslipper på et hængende hår. Men hvor længe kan én mand klare sig mod verdens eneste supermagt?
En ung politikvinde bliver forflyttet til en lille kystby. Her møder hun en sky teenagepige, der bliver mobbet af de andre børn og mishandlet af sin stedfar. Da politikvinden griber ind over for stedfaderen, knytter den unge pige sig til hende. Det bliver starten på et venskab, der langt fra bliver ukompliceret.
Addie's mand døde for mange år siden. Det samme gjorde Louis' kone. De er begge i halvfjerdserne og bor i samme kvarter i den lille by i Colorado, USA. De har aldrig haft noget videre med hinanden at gøre, og alligevel stiller Addie en aften hos Louis og spørger, om han kunne tænke sig at de skulle sove sammen. Ikke andet. Bare snakke lidt, og sove ved siden af hinanden. For lige at tage toppen af ensomheden. Så Louis går i bad, og pakker sin pyjamas og sin tandbørste i en papirpose, og går over til Addie.
I den fredelige by Dantes Peak frygter ingen af indbyggerne, at den store vulkan, der ligger tæt på byen, vil gå i udbrud. Men videnskabsmanden Harry Dalton, der er på besøg i den smukke by, kan fornemme, at noget er galt. Rigtigt galt. Byrådet vil ikke hjælpe, en redningsaktion koster for mange penge, siger de. Ingen vil høre på Harry Dalton udover den kvindelige borgmester. Men snart får de andet at lytte til. Lyden af eksploderende lava.
Den unge Hope Cassidy ankommer til Istanbul for at starte en ny tilværelse inden for computerverdenen. Her bliver hendes identitet stjålet, hendes kreditkort gjort ugyldige og hendes bankkonti tømt. Snart er Hope på flugt fra myndighederne, der hævder, at hun er skyld i mordet på en politibetjent og i at have røvet 14 millioner dollars.