Med en præstation, der rystede anmelderne og for altid fjernede Farrah Fawcetts hidtidige image som blond bimbo, leverer hun her et rystende portræt af en kvinde, der ikke hverken kan eller vil finde sig i mere... Efter med nød og næppe at være undsluppet et voldtægtsforsøg, pines Marjorie af, at voldtægtsmanden sandsynligvis er blevet klar over, hvor hun bor. Hun anmelder det til politiet, men får blot at vide, at de intet kan gøre på denne baggrund - men at de gerne kommer, hvis der foreligger mere håndgribelige beviser. Uheldigvis for Marjorie bliver hendes anelser til virkelighed, da voldtægtsmanden rent faktisk dukker op i hendes lejlighed. Overraskende nok lykkes det hende at overmande ham, og nu er rollerne pludselig byttet om. Men hun befinder sig nu i sit livs dilemma, for hvor går grænsen for, hvad der er reel retfærdighed - og ren hævn...?

Da en provokerende studievært bliver skudt ned i Chicago, giver det anledning til en meget hård tid for FBI-agenten Cathy Weaver. Hun er tiltrukket af Gary, som er mistænkt for at stå bag og for at have tætte forbindelser til Ku Klux Klan.

En landmand nedfælder en tilståelse om drabet på sin kone, men hendes død er kun begyndelsen på en makaber historie.