Joker, Animal Mother, Gomer, Eightball, Cowboy og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør, der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.
En turbulent komedie om en forladt ægtemand, en fremtidig ægtemand og en utrættelig rival. Alle tre er forelskede i den henrivende skøre Tracy, og de anser hver især deres chancer for lovende. Det er uklart helt indtil slutningen, hvem der får lov til at gifte sig med hende ...
Jeffrey Wigand er netop blevet fyret fra sit job som forskningschef for et stort tobaksfirma, da tv-journalisten Lowell Bergman erfarer, at han ligger inde med sprængfarlig viden om tobaksindustriens stærkt anløbne forretningsstrategier. Wigand lader sig overtale til at afsløre sin viden. Men det er med store personlige omkostninger, for de magtfulde tobaksfirmaer skyr ingen midler for at lukke munden på ham.
Klassisk satire om livet på en avis. Den kvindelige stjernereporter vil giftes og slå sig til ro. Redaktøren, som også er hendes eksmand, har imidlertid helt andre planer!
Stephen Glass er stjernereporter og dødcharmerende. Kollegerne vil være som ham eller være sammen med ham. Derfor har de også svært ved at tro på den mistanke, der breder sig - at Stephen's scoops er opdigtede, intet af det er foregået i virkeligheden. Bladets nye redaktør får alle imod sig, da han forsøger at afsløre Stephen.
Ron Burgundy er San Diegos mest populære nyhedsoplæser i 1970'ernes mandsdominerede TV-verden, men det ændrer sig, da den ambitiøse kvindelige journalist Veronica Corningstone bliver ansat. Da Ron Burgundy en dag er forsinket til sin nyhedsoplæsning, griber Veronica chancen og tager Rons plads. Spørgsmålet er nu, om Ron kan vinde sin succes tilbage...?
Der gør nar af nyhedskanalerne og følger det charmerende trekantsdrama mellem en producer, reporter og nyhedsvært.
Da de første bomber falder over Baghdad under Golfkrigen i 1990, er der kun een nyhedsstation tilbage til at rapportere, hvad der sker: CNN. På trods af censur og problemer med udstyr lykkedes det producer Robert Wiener (Michael Keaton) og hans team at levere live nyheder fra Baghdad 24 timer i døgnet. Live from Baghdad fortæller historien om, hvordan de præsterede det. HBO (Sopranos og Six Feet Under) har produceret denne Emmy-nominerede film.
Indonesien 1965. Reporteren Hamilton dækker statskuppet mod præsident Sukarno og forelsker sig samtidig i den britiske attaché Jill. Som situationen spidser til i Indonesien, bliver sammenstødet mellem den gamle imperialisme og den nye verdensorden stadig tydligere.
I midten af 1990'erne terroriserede nogle få mægtige narkokonger Dublin, i en kamp om at kontrollere narkotikamarkedet. Deres mest frygtede modstander var imidlertid ikke politiet, men den modige journalist Veronica Guerin. Hun skyede ingen midler, i sit arbejde med at efterforske og afsløre flere af landets velkendte kriminelle personer. Hun forsøgte at skabe balance mellem sit privatliv og det ansvar hun følte hun havde, overfor både sine læsere og sit fædreland. Hendes utrættelige arbejde gjorde hende til en national helt, en position der for alvor blev cementeret da hun i 1996 blev brutalt myrdet. Denne gribende film er baseret på en sand historie, og er i øvrigt produceret af Jerry Bruckheimer. Joel Schumacher har instrueret.
Denne fiktionelle dramatisering, der er inspireret af virkelige hændelser, fortæller, hvordan otte kvinder fra Newsnight sikrede det berygtede interview med prins Andrew.
SE ølkastende Hare Krishnas! SE sexorgier med katolske skolepiger. SE en rabbiner med maskingevær. SE en dværg som klovn svinge pisken! Og SE kendte som Donald Sutherland, George "007" Lazenby og Bill "Hulken" Bixby gøre sig selv fuldstændig til grin i denne parodifilm.
En ung kvindelig journalist, som er kendt for sin glamourøse artikler om de rige og de smukke, er optaget af en historie, der involverer det engang så kendte showbiz-team Vince Collins og Lanny Morris. En død pige blev i sin tid fundet i deres hotelværelse, men parret havde et vandtæt alibi. Alligevel bragte begivenheden deres populære samarbejde til ophør, og ingen har nogensinde fået en forklaring herpå.
Dr. Hunter S. Thompson, er en journalist, der rasende prøver at afslutte en historie om hans tidligere advokat og ven, Carl Lazlo. Thompson tænker tilbage til en række bedrifter, der involverer forfatteren og hans advokat. I 1968 kæmper Lazlo for at stoppe en gruppe unge fra at modtage hårde fængselsstraffe for besiddelse af marihuana. Han overbeviser Thompson om at skrive en artikel om det til Blast Magazine. Historien om retssagen er en sensation, men Thompson hører først fra Lazlo fire år senere, da Thompson er på opgave. Hvor han dækker Super Bowl VI i Los Angeles. Lazlo møder op på Thompsons hotel og overbeviser ham om at opgive Super Bowl -historien og slutte sig til hans frihedskæmpere. Thompsons berømmelse fortsætter. Han er et hit på college forelæsningsbanen og dækker præsidentvalgkampen i 1972.