Den succesfulde Robin har hele livet foran sig, da han bliver lammet af polio. Eksperter og læger ønsker at påbegynde behandling og holde ham på sygehuset, men hans hustru Diana nægter at lytte til lægernes råd og beslutter at tage ham med hjem. Med hendes grænseløse hengivenhed, nærvær, humor og beslutsomhed formår hun at skabe rammerne om et liv, hvor Robins handicap pludselig blot bliver en naturlig del af deres forhold og dagligdagen. Sammen nægter de at lade sig fængsle af hans lidelser og skaber et liv omgivet af humor, mod og lyst til livet.

Pelé fortæller sin mirakuløse historie om den legendariske fodboldspillers vej mod stjernerne, fra ung dreng til den 17-årige spiller, der scorede sejrsmålet, da Brasilien blev verdensmester for første gang i 1958. Trods modgang og fattigdom brugte den unge Pelé sin uortodokse spillestil og uovervindelige tro på tingene til at overvinde alle forhindringer, finde storhed og inspirere et land, som han forandrede for evigt.

En mand vandrer gennem en kraftig storm og søger ly på en restaurant. Personalet har svært ved at forstå ham, fordi han har et manisk anfald. Manden hedder David Helfgott og er en fremragende koncertpianist, som blev spået en stor fremtid, da han som vidunderbarn spillede som ingen andre. Men barndomstraumerne fra hans forfærdelige far gav ham en mental sygdom, og resten af livet skulle blive en kamp for at genfinde hans store evner.

Journalisten Gary Webb (Jeremy Renner) falder over en chokerende historie. I 1980'erne samarbejde CIA med mellemamerikanske narkohandlere for at finansiere støtte til kontraerne i deres kamp mod den nicaraguanske regering. Derved startede de nærmest egenhændig crack epidemien i USA. Gary Webbs artikel bliver trykt og skaber stor kontrovers. Så stor, at CIA beslutter sig for at gøre noget ved sagen. De går efter Webbs kilder og får dem lukket ned, og så går de igang med at destruere hans troværdighed. Filmen er baseret på en sand historie!

Rikard er en autistisk og alvorligt vanskabt ung fyr, som forsøger at finde hans vej tilbage til sin fortabte mor gennem pétanque-sporten og med hjælp fra en 50 meter høj kæmpe. Hans skrøbelige fysik i et barskt og fordømmende miljø gør situationen vanskelig for Rikard. Men i pétanque-klubben har han sin bedste ven der kæmper for ham gennem tykt og tyndt. I sin overbevisning om at hans mor tager ham tilbage, hvis han vinder det skandinaviske pétanque mesterskab forsøger Rikard det umulige, imens kæmpen holder øje fra oven.

Anne Marie surfer dagen lang på Hawaiis blå bølger. Håbet er at vinde en stor turnering, men på grund af uheldige oplevelser i fortiden, mangler hun den sidste nødvendige psyke for at vinde. Heldigvis har hun to gode veninder. Samtidig har en laber quarterback et godt øje til hende, så mon ikke det går alt sammen?