I sit arbejde med at kortlægge den sibiriske ødemark møder kaptajn Arseniev Dersu Uzala. Den kinesiske jæger kan tyde alle naturens tegn og bliver kaptajnens vejviser. Frost, udmattelse og sult er hverdag for vejviseren, som flere gange redder kaptajnens liv. Sammen overlever de to mænd snestorme, vilde dyr og banditter, men én ting kan Dersu ikke overleve ... Det smukke naturdrama vandt Oscar som bedste udenlandske film.
Den britiske spion og flugtekspert Patrick Mason skal sammen med videnskabsmanden Stanley Goodspeed og en håndfuld elitesoldater trænge ind i det tidligere fængsel på Alcatraz, hvor general Hummel truer med at sende raketter med giftgas mod San Francisco. Det ligner en umulig opgave, men Mason er den eneste, der er sluppet levende fra den berygtede fængselsø.
Da Robert render ind i en gammel bekendt, går hans liv i spåner. Vennen myrdes, men har givet Robert en videooptagelse af et mord, begået af National Security Agency, som jagter terrorister og ønsker ubegrænsede beføjelser til at udspionere alle. NSA sætter en hær af agenter og alle former for elektronisk overvågning ind mod Robert, som gang på gang undslipper på et hængende hår. Men hvor længe kan én mand klare sig mod verdens eneste supermagt?
En opløftende historie om Sean Porter, som er tilsynsværge på et ungdomsfængsel og sætter et amerikansk fodboldhold sammen af den brogede gruppe unge indsatte, der har været ude i hård kriminalitet, men nu gennem sporten lærer om selvrespekt og ansvar for deres omverden.
Dominic kører ræs i L.A.’s gader. På en enkelt nat kan han score mere $10.000, når nogen har modet til at stille op mod ham. Brian er klar til at køre lige til grænsen og efter et forrygende løb mod den skånselsløse Johnny, bliver han accepteret af Dominic. Hvad han ikke ved er, at Brian arbejder "under cover" for FBI. Han er nemlig nødt til at stoppe en række overfald på lastbiler, før chaufførerne tager sagen i egne hænder.
Tyler Gage er en rod fra Baltimore godt på vej mod en kriminel løbebane. Han bliver idømt 200 timers samfundstjeneste, hvor han skal gøre rent på en danseskole. Og sikke et held, for Tyler har rytme i kroppen og talent for street-dance, og pludselig øjner han en vej ud af håbløsheden og hen mod et bedre og mere spændende liv. Og så gør det jo heller ikke noget, at labre Nora også går på skolen.
En terrorgruppe kaprer den amerikanske præsidents fly. Hvis kaprernes krav bliver opfyldt, vil det koste tusindvis af mennesker livet. Hvis kaprernes krav ikke bliver opfyldt, vil de henrette flyets passagerer - deriblandt præsidentens kone og datter. Men præsident Marshall forhandler ikke med terrorister, og i otte kilometers højde tager han kampen op med de brutale flykaprere.
Den garvede Cleveland-strisser "Big Bob" Carter og hans kone Ethel fejrer deres sølvbryllup med en campingtur til Californien sammen med deres nærmeste: datteren Lynn og hendes mand Doug- og deres spædbarn Catherine - samt teenagerne Brenda og Bobby. Alt går efter bogen, indtil Big Bob får den id‚ at skyde genvej gennem ørkenen. Da bilen bryder sammen, går det langsomt op for dem, at den er helt gal. De er ikke så alene, som de først troede. For gemt væk i ørkenen bor en gruppe overlevende fra de amerikanske atomprøvesprængninger i 1950'erne - hæslige, glubske, blodtørstige misfostre, som kaster sig over den lille familie
USA deponerer sine uønskede borgere i maximum security fængsler og vender det blinde øje til, mens de nedbryder, terroriserer og - i visse tilfælde - slår hinanden ihjel. Da den tunge metaldør smækker i bag Ron, er der intet i hans beskyttede liv, der har forberedt ham på brutaliteten. Men skrigene, der hver nat runger på gangene, overbeviser ham om, at truslerne om vold og voldtægt skal tages særdeles alvorligt. Da Earl, en de barske fanger øverst i hierarkiet, tager ham under sine beskyttende vinger, bliver han til en vis grad fredet. Men intet er gratis. Her overlever man kun, hvis man er villig til at betale prisen.
Gymnasielæreren Jessica Martin bliver en dag kidnappet fra sit hjem af fem mænd. Hun føres til et ukendt sted, og aner ikke, hvorfor hun er blevet deres offer. Det lykkes hende at få en ødelagt mobiltelefon til at virke nok til, at den kan ringe til et enkelt nummer: En helt fremmed, den unge Ryan, svarer i den anden ende. Men hvorfor skal han tro på en ukendt panikslagen kvinde? Nu er Ryan pludselig det eneste håb for Jessica, og da han tager kampen op med hendes kidnappere, venter der ham et væld af uhyggelige hændelser!
Nick Powell er den perfekte studerende, der lever det perfekte liv. Han er en køn, ung forfatter på rette vej, men en dag bliver han brutalt overfaldet og dør. Næsten i hvert fald. Nick befinder sig pludselig i en underlig spøgelsesagtig tilstand, hvor han er usynlig. Den eneste der kan høre og se ham er Annie, der bestemt ikke bryder sig om Nick.
Sam Baily mister sit job på det lokale museum, og hele hans tilværelse står for at falde sammen. Et sidste mislykket forsøg på at overtale sin overordnede på museet om, at han skal have sit job tilbage - driver Sam til en desperat handling. Den udbrændte tv-reporter, Max, er tilfældigvis tilstede, da Sam begynder at tage gidsler - en historie han har ventet på. En mands fejltagelse - bliver en andens bedste nyhed.
Rachel Carlson har stor succes som forfatter, men hendes verden kollapser, da hendes syvårige søn drukner. Et år senere har hun søgt tilflugt i et lille, isoleret landsbysamfund, hvor hun møder den spændende og mystiske fyrtårnsvogter, Angus. Men lige som alting lysner, jages Rachel pludselig af voldsomme syner af sin døde søn. Det er som om, han prøver at advare hende imod en fare, men Rachel har ingen chance for at forudse, hvad der er ved at ske. Og inden længe står hun midt i en overnaturlig mordgåde, hvor intet er, hvad det ser ud til… heller ikke Angus!
Horror legenderne Wes Craven og Jonathan Craven er medforfattere til den nye fortsættelse af "The Hills Have Eyes", der var et remake af horrorhittet af samme navn fra 1970'erne. Nu kommer "The Hills Have Eyes 2" Det der skete med familien Carter, viser sig helt klart ikke at være et enestående tilfælde. Som del af en rutinemission stopper en deling fra den Nationale Garde ved en yderpost i New Mexico. Kun for at finde den isolerede forskningslejer aldeles og mystisk forladt. Ekspeditionen opfanger et råb om hjælp fra de fjernt liggende bjerge, og holdet vælger derfor at starte en efterforsknings- og redningsekspedition. Hvad ekspeditionen ikke ved er, at dette bjerg- og ørkenområde er det samme sted, familien Carter engang udforskede og forsvandt fra. Og det er det samme område, hvor en flok kannibalistiske mutanter stadig ligger i vente. Flokken af mutanter er denne gang endnu større
John Stockwells gyser Turistas handler ganske vist om en slags turister, men der er ingen palmetræsromantik over filmen. Efter en busulykke strander en gruppe ferierende i en lille brasiliansk landsby, hvor der er noget ravruskende galt i miljøet omkring dem. Selv om mange af de ankomne udgør en hård kerne af erfarne rejsende, så må de alle snart indse, at fantasien til at forestille sig, hvad der foregår på dette sted, slet ikke står mål med virkeligheden.