Skurkebørnene er tilbage i et eventyr som er større, dristigere og grummere end tidligere! Når presset om at være perfekt bliver for meget for Mal, flygter hun fra Auradon og vender tilbage til sine rådne rødder på De Fortabtes Ø. Med håb om at hente hende, sniger Evie og resten af slænget sig med på øen. Men Mals tidligere ærkefjende Uma, datter af Ursula, har taget magten. Og tilsammen med sine pirater forbereder Uma sig på at skabe kaos for Skurkebørnene og i Aurodon!

Peter Plys' gode ven Jakob, der tidligere var på en uendelig række af eventyr i Hundredmeterskoven sammen med sine elskelige og kloge tøjdyr, er nu blevet voksen og har glemt hvor han kommer fra. Så nu er det op til han barndomsvenner at drage ud i hans verden og hjælpe Jakob med at genfinde den søde og legesyge dreng, som stadig er inden i ham.

Der er gået fem år, siden feen Maleficent og hendes guddatter, Prinsesse Aurora, begravede stridsøksen, og Aurora blev kronet til Ellemosens regent, og da Prins Phillip frier til Aurora, siger hun gladelig ja. Prins Phillips mor, Dronning Ingrith, har dog en personlig agenda med brylluppet, som truer freden i Ellemosen, nemlig en plan om at ødelægge alliancen mellem mennesker og feer for altid.

Sultanens datter Jasmin vil ikke giftes med hvem som helst. Hun løber derfor hjemmefra og møder i byen Agrabah den tyvagtige gadedreng Aladdin. Imidlertid har Jafar, sultanen rådgiver, planer om at gifte sig med Jasmin for at tilrane sig tronen, og han gør alt for at spolere Jasmins og Aladdins spirende romance. Heldigvis får de hjælp af et flyvende tæppe og den magiske ånd Genie.

Simba forguder sin far, kong Mufasa, og tager gladeligt sin skæbne som kronprins til sig. Men det er ikke alle i kongeriget, der glæder sig over den lille ny. Scar, Mufasas bror og tidligere arving til tronen, har sine egne planer. Kampen om Kongeklippen ender i forræderi og tragedie, og Simba må se sig forvist fra sit hjem. Med hjælp fra et par spøjse, nye venner må Simba nu forsøge at blive voksen og tilbageerobre det, der retmæssigt er hans.

Askepot er en ung, smuk og forældreløs pige, som slider og slæber for sin stedmoder og hendes forkælede døtre, der ikke behandler hende særlig godt. Askepot drømmer om at komme til bal på kongeslottet og danse med prinsen, men bliver hele tiden på ondskabsfuld vis, forhindret i at få sin balkjole færdig, trods ihærdig hjælp fra vennerne Tim og Bum. Med hjælp fra den gode fe, klarer de det alligevel og drømmen bliver til virkelighed! Men tiden er knap – ved midnat brydes fortryllelsen og hun forvandles fra en skønhed til en helt almindelig pige igen...

En hund vender tilbage fra de døde på udkig efter hævn over hans morder ved hjælp af en forældreløs pige, der kan tale med dyr.

Eddie Brock kæmper for at tilpasse sig sit nye liv som vært for rumvæsenets symbiot Venom, som giver ham overmenneskelige evner til at være en dødelig årvågenhed. Brock forsøger at genoplive sin karriere som journalist ved at interviewe seriemorderen Cletus Kasady, som bliver vært for symbioten Carnage og flygter fra fængslet efter en mislykket henrettelse.

80’ernes teenagersensationer Molly Ringwald (Abefest for viderekomne, The Breakfast Club) og Andrew McCarthy (Kliken fra St. Elmo) fik flotte anmeldelser for deres præstationer i dette hit af en kærlighedsfilm af John Hughes (Ferris Bueller's Day Off). Hun er en pige på high school, som kommer fra den forkerte ende af byen. Han er den rige hjerteknuser, som inviterer hende til afgangsballet. Men lige så hurtigt som romantikken mellem dem blomstrer, trues den af gruppepressets smertelige virkelighed. Pretty in Pink er en bittersød historie med en optimistisk slutning og et fænomenalt rock-soundtrack. Blandt de øvrige medvirkende kan nævnes Harry Dean Stanton, Jon Cryer, James Spader og Annie Potts.

Oliver er en lille sød, forældreløs killing, som leder efter et kærligt hjem. efter en regnvåd, voldsom og ensom nat møder han rigmandsdatteren Jenny - hun betages af ham og ønsker at adoptere den lille killing. Alt går vel, lige indtil Oliver kidnappes af Fagin og hans bande af gadehunde - de falder dog hurtigt for Olivers charme og gør imidlertid en stor indsats for at Jenny & Oliver bliver genforenet.

John Cusack er Lane Myer, en normal dreng med en unormal familie. Hans mor laver elendig mad og syr tøj af hjorteskind ved juletid. Hans lillebror går ud med tarvelige kvindemennesker, og hans far slås med avisbudet. Værst af alt, hans veninde Beth slår hånden af ham til fordel for en ulækker skiinstruktør. Så møder Lane en sød udvekslingsstudent, som bor hos familiens laskede naboer. Med hård konkurrence fra naboens søn sætter Lane sig for at vinde hendes hjerte.

Den amerikanske præsidentdatter (Katie Holmes) skal på college, og hun er træt af at bliver overvåget af Secret Service agenter 24/7, så hun insisterer på at få lov til at tage af sted uden eskorte. Det får hun lov til, men en ung agent bliver sendt ind under cover for at holde øje med hende. De to bliver selvfølgelig forel-skede...

Den grådige skurk Alameda Slim vil eje al den jord han kan komme til. Også Himmelfarmen, som snart skal sælges på tvangsauktion. Her bor de tre bestemte køer, Maggie, Fru Caloway og Grace, den knotne ged Jeb, samt alle deres venner. Et slæng, som ikke har tænkt sig at opgive deres elskede farm. I stedet vil de sammen med den karatesparkende hingst Buck, fange Slim og hans bande, få dusøren og købe Himmelfarmen tilbage. Fra at have levet et roligt liv på farmen, er de nu blevet indblandet i et vildt eventyr med fuld fart på! Saml familien omkring lejrbålet, og tag med på eventyr i Disnes nye tegnede spillefilm, De Frygtløse – The Muuhvie

Elliot forelsker sig håbløst i Giselle, men deres bryllupsplaner bliver ødelagt, da hr.Weenie bliver kidnappet af en gruppe forkælede kæledyr, som er fast besluttet på at returnere ham til hans ejere. Boog, Elliot, McSquizzy, Buddy og de andre dyr fra skoven iværksætter en storstilet redningsaktion for at befri deres gravhundeven, og det varer ikke længe, før de trænger ind på fjendens territorium - kæledyrenes verden. Kæledyrene er anført af pudlen Fifi, og de har ikke i sinde at slippe hr.Weenie uden kamp. Men kan en puddel mon klare en grizzlybjørn på godt 400 kg? Bliver Elliot og Giselle nogensinde gift?

Den magtfulde tv-journalist John Tanner har inviteret sine venner og deres koner ud i sin weekendhytte på landet. Men CIA-agenten Lawrence Fassett får Tanner overbevist om, at en af gæsterne er russisk spion. Fassett sætter videoovervågningsudstyr op i hele hytten, og paranoiaen breder sig, efterhånden som Tanner aner, at han bare bliver brugt som brik i et indviklet dobbeltspil.

Dickie Roberts var i 1970'erne en bedårende barnestjerne. I dag er den nu voksne Dickie (David Spade) ansat på en parkeringsplads ved en Hollywood restaurant. Dickie er desperat for at få gang i sin skuespillerkarriere igen, og han går til prøvefilmning hos Rob Reiner. Reiner mener dog, at Dickie ikke er rask nok i hovedet til at få en rolle i hans nye film, og antyder, at det må skyldes, at Dickie aldrig oplevede en normal barndom. Opsat på at blive "normal" (og sikre sig rollen) hyrer Dickie derfor en "typisk" amerikansk familie, der skal give ham den opvækst, som han er blevet snydt for som lille. Men da først Dickie er flyttet ind hos sin nye familie og lader sit indre barn folde sig ud, sker der alt andet end normale ting i den lille husholdning! Undervejs lærer Dickie dog nogle værdifulde ting om berømmelse, rigdom og ægte familiedyder...