Her begynder legenden om Godzilla, monstrenes konge. Noget grufuldt skjuler sig under havoverfladen ud for Japans kyst. Flere skibe er forsvundet sporløst, og de få overlevende. man finder, er alle døende med svære stråleskader. Da fabler alle om et monster, der er steget op fra dybet. Godzilla er på vej! En halvtreds meter høj skrækøgle, som udspyer radioaktiv ild, er blevet vækket fra sin langvarige dvale. Snart ,står Tokyo i flammer, og hvis ikke monstret stoppes, trues hele verden af ødelæggelse.

Året er 1999, og der er borgerkrig i Sierra Leone. Fiskeren Solomon's drømme bliver knuste, da han bliver kidnappet og tvunget væk fra kone og barn for at arbejde i en diamantmine, der finansierer borgerkrigen.

19. februar 1945. På den lille vulkanø Iwo Jima ca. 600 km syd for Tokyo får generalløjtnant Tadamichi Kuribayashi og hans japanske styrker nok at se til, da en kæmpe amerikansk styrke går i land fra Stillehavet. Det bliver stillehavs krigens mest blodige slag, og det varer uventet længe, for selv om oddsene er uhyggeligt ringe, har de stolte japanere ikke i sinde at give op så let.

Rand køber et nuttet pelsdyr til sin søn i julegave. "Husk aldrig at fodre den efter midnat" siger den gamle kinesiske mand og pakker gaven pænt ind. Det går selvfølgelig galt, og den lille Mogwai forvandler sig til en horde af små uhyrer med hang til mord og en hærgertrang, der overgår selv den værste børnehaveklasse.

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Riggs og Murtaugh får deres sværeste opgave nogensinde, da de skal beskytte den mildt sagt irriterende Leo Getz mod hans tidligere arbejdsgivere – et sydafrikansk narkokartel. Leo fatter ikke situationens alvor og er glad for at "arbejde sammen med" rigtige politimænd. De får travlt med at opklare sagen, inden de selv kommer til at slå den snakkesalige Leo ihjel.

Hee-Bong har en lille café ved bredden af Seouls Han-flod. Han er enlig far og mens midlerne er små, er familiesammenholdet stort. Floden gemmer dog på en hemmelighed, som får store konsekvenser for den lille familie: En gigantisk, muteret haletudse, der skaber rædsel i hele den koreanske hovedstad, og som vælger at kidnappe Hee-Bongs yngste datter.

John og Laura Baxter mister deres datter Christine ved en drukneulykke. For at komme sig over tabet tager de til Venedig, hvor John har fået arbejde med at renovere et vægmaleri i en kirke. En blind mystiker, der hævder at have haft visioner af Christine, der advarer om, at John er i livsfare, og at han øjeblikkelig bør forlade byen. Samtidig hjemsøges byen af en række uhyggelige mord.

Hellboy er den sejeste, stærkeste, mest ondsindede og mest coole superhelt, verden nogensinde har set! Hellboy er en dæmon, påkaldt af den onde Rasputin og lige så onde nazister under 2. verdenskrig i et forsøg på at vinde krigen og skabe helvede på jord -heldigvis lykkedes det ikke og Hellboy bliver opfostret af de allierede styrker. Hans læremester er Professor Bruttenholm, en ekspert i det okkulte, og Hellboy lærer at bruge sine kræfter i kampen for det gode - men nu er superskurken Rasputin vendt tilbage...

Selvom der ikke er meget der tyder på det, er dagdrømmeren og nattevagten Larry, der arbejder på Naturhistorisk Museum, overbevist om, at han går en stor og dramatisk fremtid i møde. Og minsandten om han ikke får ret, da dinosaurer, gladiatorer, cowboys og mange flere på forunderlig vis bliver vakt til live en nat og begynder at udkæmpe drabelige kampe. For nogen skal jo dæmpe gemytterne og redde museet.

Gizmo er en sød, lille hårbolle med hundeøje og ethvert barns drøm om et kæledyr. Eneste minus er, at hvis Gizmo kommer i kontakt med vand, formerer han sig lynhurtigt, og afkommet forvandler sig til morderiske frådende monstre på en halv meters penge. To år tidligere bekæmpede Billy Peltzer disse Gremlins i sit eget hjem. Nu skal han igang igen.

Anden verdenskrig er ved at være forbi, og drengen Hannibal Lechter flygter sammen med sin familie til en lille skovhytte. Forældrene dør under et flyangreb, og Hannibals lillesøster bliver dræbt af lejesoldater. Det lykkes drengen at stikke af, og han ender på et sovjetisk børnehjem. År senere har Hannibal stadig mareridt om mordet på søsteren og sværger hævn!

Cris “Frank Cadillac” Johnson har en helt speciel evne: Han kan se ind i fremtiden! Det udnytter han ved blackjack-bordene i Vegas, mens han forsøger at være så anonym som muligt. Men rygterne om hans fremtidssyn når anti-terror agenten Callie Ferris, og hun gør alt, hvad hun kan, for at få Cris med på sit hold, så han kan afværge en terrortrussel. Den plan bryder terroristerne sig derimod ikke om.

Et blændende lyn flænger den østlige nattehimmel. Tusinder af kilometer borte bliver en olietanker opslugt af havet med rasende hastighed. Fiskerbåde bliver trukket ned i uforklarligt oprørte bølger. Gigantiske fodspor pløjer en ildevarslende sti gennem Panamas skove og Jamaicas strande. Årsagen? Et enormt uhyre, muteret af års prøvesprængninger på vej til New York. Her må to TV-reportere, en videnskabsmand, en gådefuld fransk forsikringsagent og den amerikanske hær forene deres kræfter i det sidste nådesløse slag på Manhatten.

Selvom den onde kinesiske Dragekonge har sovet i 2000 år, er han stadig temmelig opsat på at overtage verdensherredømmet, da han vågner. Heldigvis beslutter familien O'Connell at stille sig i vejen for Dragekongens skumle planer, og så er det jo heldigt at familien af hårdtslående arkæologer efterhånden har en del erfaring med den slags.