Takket være en teknisk fejl og en snu advokat slipper narkohaj Carlito Brigante med fem år i fængsel. Alligevel er det nok til, at Carlito beslutter ikke at vende tilbage til sig gamle liv. Istedet overtager han ledelsen af en natklub ejet af advokaten. Men fortiden spøger og Carlito bliver hurtigt trukket ned i underverdenen igen.

Vi følger to unge mænd, der arbejder undercover på hver sin side af loven. Shawn Yue er mafiabossens trofaste assistent, men i virkeligheden er han politiagent. Edison Chen er politikommissær, men er egentlig i lommen på mafiaen.

Den førhen højt respekterede politibetjent Wing er nu fordrukken og skyldbetynget efter at have set hele sit politi-team blive brutalt myrdet. En bande af unge computerhackere uden hæmninger og moralske skrupler er ansvarlige for nedslagtningen, og de er dermed Wings dødsfjender. Sammen med en ung politielev planlægger han at infiltrere fjenden og hævne sig.

Gena Rowlands sitrer af livsenergi som Gloria, eks-gangstertøsen, som har trukket sig tilbage til et stille liv. Men da nabofamilien bliver dræbt af mafiaen, hænger hun pludselig på deres 6-årige søn, der er den eneste overlevende. På trods af at Gloria hader børn, og egentlig er færdig med mafiaen, vælger hun at beskytte knægten. Der opstår undervejs et smukt venskab mellem de to hovedpersoner.

Wilson er en sej englænder, der har tilbragt det meste af sit liv bag tremmer. En dag får han pludselig besked om, at hans datter Jennifer er død. Hans egen søgen efter sandheden bringer ham til USA, hvor han sammen med vennen Ed indleder sin egen private efterforskning. Snart er han oppe mod de hårdeste bøller i Los Angeles og mod den tvivlsomme rigmand Terry Valentine. Alle begår de den samme fejl: De glemmer, at Wilson er englænder. Og langt sejere end de troede...

Den farlige forbryder Richard "Stick" Montgomery (Aidan Quinn) er netop brudt ud af fængslet. Politiet har mistanke om, at han vil opsøge sin gamle kæreste Maria, så de starter en overvågning af hendes hus. 2 teams, 24 timer i døgnet. De to betjente Chris og Bill udgør det ene team. Når de ikke driller hinanden, chikanerer de - på mere og mere ondskabsfuld manér - det andet team (spillet af en tynd Forest Whitaker og faderen fra "Mine glade 60'ere", Dan Lauria). Men snart får betjentene øjnene op for noget helt andet: Maria! Chris bliver straks forelsket i hende, og det skaber selvfølgelig komplikationer. Specielt da "Stick" omsider dukker op...

James Belushi spiller hovedrollen som Dooley, en uortodoks narkobetjent, som bliver partner med en politihund, der har sine egne meninger, i denne vanvittigt sjove actionkomedie. Den selvrådige Dooley er på nippet til at anholde en af byens VIP’er med kokain til 50 millioner dollars under en politirazzia. Men Dooley har fået ry for at være fuldstændig skør, og der er ingen, der vil arbejde sammen med ham – bortset fra Jerry Lee, som er en veldresseret schæferhund med politistyrkens bedste næse for narkotika. Der er ingen af dem, der er vilde med det utraditionelle partnerskab, men efter en række skudepisoder, overvågninger, skærmydsler og romantiske fejltrin udvikler de en uvillig respekt for hinanden. Et hjertevarmt og hæsblæsende eventyr om et usædvanligt og uovervindeligt polititeam, hvor du ikke kan undgå at holde med menneskets bedste ven.

Barndomsvennerne Dale og Nick er endt på hver sin side af loven. Hvor Dale er pensioneret narkosmugler er Nick ved politiet. De to kommer i klar konkurrence, da de begge forelsker sig i Jo Ann. Og når Nick samtidig har fået besked på at afsløre og fange Dale er det svært at blive ved med at være venner

Jimmy Kilmartin har en fortid som alkoholiker og håndlanger for et forbrydersyndikat i New York, men har nu udstået sin straf. Jimmy forsøger at opbygge en lovlydig tilværelse med sin familie, men ryger alligevel tilbage bag tremmerne. Han stikker deltagerne i et kup og fanges mellem syndikatet, delstatspolitiet og FBI. Ingen spiller med åbne kort, og Jimmy må iscenesætte sit eget dobbeltspil for at gøre sig fri af fortiden.

Irak, 2003. En amerikansk troppeenhed anført af CIA-agenten Som Marshall fører af uvisse årsager en gruppe allierede tyrkiske soldater bort fra hovedkvarteret. I jagten på terrorister myrdes samtidigt en gruppe tilsyneladende uskyldige muslimer ved et bryllup i nærheden, hvilket fører til en personlig krig mellem ekstremister, den tyrkiske specialagent Polat og Sam Marshall! Hvad der starter som en interessekonflikt, kommer mere og mere til at handle om et opgør uden forbindelse til politik, men som i krigens skygge involverer kærlighed, raseri og hævn..

En bølge af kriminalitet med tilnavnet Operation Kaos hærger byen, så nu skal der sættes en ekstra styrke ind. Og når den styrke består af aspiranter fra Politiskolen, kan man lige så godt bede til de højere magter.