I 1500-tallet begiver Aguirre sig på jagt efter det mystiske El Dorado. Sammen med en spansk ekspedition drager han ud for at finde det sagnomspundne guldrige i Amazonas urskov. Den tyranniske Aguirre begår mytteri mod gruppens leder og overtager kommandoen i sin besatte søgen efter guld i rigelige mængder. Hans virkelighed bliver mere og mere sindssyg, og i en magtgal vision bestemmer han sig for at grundlægge et nyt kejserligt imperium.

Den spanske jesuitpræst Gabriel rejser ud i den sydamerikanske urskov for at omvende de indfødte. Her møder han også slavehandleren Rodrigo Mendoza, der slutter sig til Gabriels mission. Da Spanien sælger området til Portugal, er Mendoza og Gabriel pludseligt fanget i et farligt ingenmandsland

Elle Marja er en 14-årig samisk pige. Efter hun bliver udsat for 1930’ernes racebiologiske undersøgelser på sin skole begynder Elle Marja at drømme om et andet liv. For at drømmen skal gå i opfyldelse er hun nødt til at blive en anden og bryde alle bånd til sin familie og kultur.

Kavaleristen Honus og den unge kvinde Cresta overlever som de eneste et indianerangreb. På den strabadserende fodtur tilbage til fortets trygge rammer forelsker de sig i hinanden. Modsat Honus har Cresta stor sympati for indianerne, men hun kan ikke forhindre kavaleriet i at gengælde angrebet med en grusom massakre.

Under et byggeprojekt i udkanten af den brasilianske regnskov forsvinder entreprenøren Markhams 7-årige søn, Tommy. Ti år senere genfinder faderen ham. Det viser sig, at Tommy er blevet opfostret af en indianerstamme kaldet 'det usynlige folk'. Og til faderens overraskelse ønsker Tommy ikke at vende tilbage til civilisationen.