Sylvia og Jennie Fae Likens er begge døtre af arbejdere, som rejser rundt med et tivoli. I Indiana har alenemoderen Gertrude Baniszewski, mod beskeden betaling, indvilliget i at passe pigerne og have dem midlertidigt boende, mens tivoliet rejser videre. Gertrude har i forvejen syv børn og en økonomi der er på randen af sammenbrud. De to ekstra logerende viser sig at blive for meget for hendes ustabile psyke. Hvad der sker i løbet af de næste tre måneder er på samme tid medrivende og rædselsfuldt. Et barn dør, og resten er mærkede for livet!

Den pensionerede professor Norman Thayer og hans kone Ethel tilbringer som altid sommeren i deres hus ved søen. De har ikke set deres datter Chelsea i årevis, da hun dukker op med sin forlovede og dennes søn. Norman må forlige sig med alderdommen og sin egen datter, mens hans samtaler med Ethel sprudler af begavet vid og en humor, som gemmer sine egne sorgfulde dybder.

Barry Egan er en halvtrist virksomhedsejer med syv dominerende søstre og hang til telefonsex. En dag øjner Barry en vej væk fra elendigheden. Reklamekuponer. Firmaet Healthy Choice, der fremstiller budding, har startet en salgskampagne, hvor man kan optjene flyvepoint, hvis man køber budding. Barry regner lynhurtigt ud, at hvis han køber for 3000 dollars budding, vil han have optjent nok bonuspoint til at rejse hen lige, hvor han vil. Et projekt, som han straks kaster sig over. Lykken tilsmiler endnu en gang Barry, da han tilfældigt møder den generte Lena Leonard. Men problemerne begynder snart at tårne sig op, ikke mindst, da han jagtes af nogle bøller der prøver at afpresse ham.

Poindexter og hans familie har ingen penge. Men hans kammerat har en plan, der kan skaffe dem de manglende penge. For den forhadte ejer af en stor skummel villa i udkanten af byen, har en uvurderlig møntsamling. Sammen bryder de ind i villaen - og møder grufulde, navnløse rædsler. For værten og hans kone har i årevis pint og holdt udkyldige børn indespærret i kælderen og forvandlet dem til grådige uhyrer i menneskeskikkelser.

Surferen Shaun lever en sorgløs tilværelse i Orange County. Men da hans ven kommer ud for en ulykke, stopper han for første gang op og tænker over livet. Samtidig finder han en bog i sandet, som rører ham inderligt. Og da det går op for ham, at bogens forfatter Marcus Skinner underviser på Stanford, sætter han alt ind på at komme ind på det prominente universitet.

Georgia Rule følger en oprørsk, ukontrollabel teenager, der bliver trukket af sin dysfunktionelle mor for at tilbringe sommeren med sin bedstemor. Hendes rejse vil føre alle tre kvinder til afsløringer af begravede familiehemmeligheder og en forståelse af, at - uanset hvad der sker - de bånd, der binder, aldrig kan brydes.

Henry Poole forlader sin forlovede og familievirksomhed for at tilbringe, hvad han tror, ​​er hans resterende dage alene. Opdagelsen af ​​et 'mirakel' af en nysgerrig nabo bryder hans ensomhed og genopretter hans tro på livet.

Fra den Oscar-nominerede Noa Baumbach kommer her en absurd komedie om en familie, der kæmper med kærligheden, døden og en luftbåren gifthændelse.

Dickie Roberts var i 1970'erne en bedårende barnestjerne. I dag er den nu voksne Dickie (David Spade) ansat på en parkeringsplads ved en Hollywood restaurant. Dickie er desperat for at få gang i sin skuespillerkarriere igen, og han går til prøvefilmning hos Rob Reiner. Reiner mener dog, at Dickie ikke er rask nok i hovedet til at få en rolle i hans nye film, og antyder, at det må skyldes, at Dickie aldrig oplevede en normal barndom. Opsat på at blive "normal" (og sikre sig rollen) hyrer Dickie derfor en "typisk" amerikansk familie, der skal give ham den opvækst, som han er blevet snydt for som lille. Men da først Dickie er flyttet ind hos sin nye familie og lader sit indre barn folde sig ud, sker der alt andet end normale ting i den lille husholdning! Undervejs lærer Dickie dog nogle værdifulde ting om berømmelse, rigdom og ægte familiedyder...

Den maniske og asociale Gord Brody er en professionel hængerøv på vej mod de 30. Han drømmer om at blive animator. Da drømmen går i vasken, får han arbejde på en ostefabrik. Gennem en række vanvittige stunts forsøger han at drive sin far til vanvid. Undervejs har Gord en affære med Betty, en nymfoman og videnskabskvinde, der sidder i kørestol.