På skiltet uden for landevejscafeen står der "Mand søges". Vagabonden Frank Chambers ved, at skiltet har mere end én betydning, da han får øje på den trutmundede og strålende Cora, som er den ældre caféejers unge kone. John Garfield og Lana Turner yder skelsættende bedrifter i deres karrierer i rollerne som Frank og Cora, det elskende par, som forkludrer deres første forsøg på at rydde Coras mand af vejen, hvorefter de gennemfører det, forråder hinanden under retssagen og ender med at klare frisag. Men dermed er det ikke slut på deres flygtige forhold. Som filmens metaforiske titel antyder, vil skæbnen snart ringe på igen.

England, 1821. Da den smukke Lady Faye hører tale om en sammensværgelse mod sin elskede Lord Vane Brecon drager hun i al hast til hans slot. Brecon takker for advarslen, men er ikke overbevist om faren. Han fyldes dog af uro, da Faye fortæller ham, at hans fætter Gervase har udtænkt en listig plan for at få fingrene i Brecons arv. Det unge par hvirvles nu ind i et net af intriger, mord og løgne ...

Glyn McLyntock, en mand med en hemmelig fortid, får til opgave at lede en gruppe nybyggere fra Missouri via Oregon Trail til et nyt liv ved Columbia River. Nybyggerne bliver franarret deres forsyninger og kvæg, så McLyntock bliver nødt til at krydse floder, klatre bjerge og kæmpe mod grådige forbrydere for at sikre, at de kan komme helskindet gennem den første vinter. På vejen bliver han snydt af sin ven og får hjælp af en flot hasardspiller fra San Francisco og en smuk gårdmandsdatter.

Den aldrende småforbryder Lou bilder sig ind, at han engang var en stor kanon tilbage i 'de gode gamle gangsterdage' i Atlantic City. Hans genbo, servitricen Sally, drømmer om et job som croupier i Monte Carlo. Da hendes mand, der nu venter barn med Sallys søster, kommer forbi med en ladning stjålen kokain, øjner Lou og Sally en chance for at få deres drømme opfyldt.

D.J. fortæller om familiens bryderier med kærlighedens mysterier - som musical. Hendes far Joe dyrker sin ulykkelige kærlighed Von rundt om i verden. Søsteren Skylar skal giftes med den kiksede romantiker Holden samtidig med, at hun fristes af Ferry. Hendes mor og stedfar synger og danser med i festlighederne, som ender i en hyldest til selveste Groucho Marx.

Den danske emigrant Jon har ventet i årevis på at få sin kone og søn til USA. Da det endelig sker, bliver de udsat for en forfærdelig forbrydelse. I sorg og afmagt slår Jon gerningsmanden ihjel. En hævn, der slipper brutale kræfter løs. Gerningsmandens bror er den nådesløse Delarue, som terroriserer byen Black Creek og ikke skyr nogen midler for at hævne sin bror. Forrådt og udstødt af lokalsamfundet må Jon forvandle sig fra fredelig nybygger til frygtløs kriger for at frelse byen og finde fred.

Under en skudvekling på en bar bliver CIA-agenten Harry Hannans kone dræbt, og Harry bryder sammen og bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. Da han bliver udskrevet skubber nogen ham ud foran et tog, men han undslipper lige i sidste øjeblik. Chokeret teger han hjem til sin lejlighed, hvor han finder en ukendt kvinde, som påstar lejligheden er hendes. Hun har også en meddelse til Harry, som er skrevet på gammel hebraisk, den indeholder trusler om at Harry snart skal dø meget snart... Men er der i virkeligheden nogen efter Harry? Og hvorfor? eller er han bare paranoid? Virkelighed og mareridt blandes sammen i en jagt, hvor ingen synes at være den de udgiver sig for.