Andrei Tarkovskys mesterværk Vandringsmanden fra 1979 er en af Ruslands allerstørste science fiction-film. Den er blevet kaldt Tarkovskijs mest pessimistiske vision af verden, men det er også hans måske mest tilgængelige film, åben for allehånde fortolkninger. Løst baseret på en roman af forfatterne Arkady og Boris Strugatsky er det en filosofisk fabel om en videnskabsmand og forfatter, der følger en såkaldt stalker ind i det forbudte territorium kaldet Zonen, som staten har afspærret, og hvor rygtet vil vide, at mennesker kan få deres inderste ønsker opfyldt. Turen gennem militære kontrolposter og obskure farer bliver en rejse ind i en anden verden, hvor Tarkovsky lader virkeligheden vige for abstrakte billeder og livsanskuelser med en overrumplende originalitet.
Washington DC 2054: Mord eksisterer ikke længere som forbrydelse. Myndighederne har oprettet en elitær før-drabsafdeling, der er i stand til at forudse forbrydelser med dødelig udgang, gerningssted samt offer og gerningsmand; der er på dette tidspunkt ikke registreret mord i 6 år. Chef for afdelingen – der muligvis skal være landsdækkende – er John Anderton, der er både intelligent og handlekraftig, men har mørke skygger i sit privatliv. En dag får han varsel om et mord, der vil finde sted inden for 36 timer. Han kan ikke genkende gerningssted eller offer, men gerningsmanden… er John Anderton…! Fra det sekund er han landets mest jagede mand!
En mystisk mand, der kalder sig Prot, dukker op på Grand Central Station og hævder at han er en alien. Han ryger på den lukkede og kommer under medicinering. Da dette tilsyneladende ikke har nogen effekt, begynder han at modtage behandling af psykiateren Mark Powell. Prot fortæller om sit liv på planeten K-PAX. Da han viser sin evne til at se ultraviolet lys og enorme viden om astronomi, begynder Powell at tro ham, og for alvor overveje om patienten faktisk kommer fra en fremmed planet eller blot en sindsforvirret mand.
Mareridtet er først lige begyndt, da FBI-agenten Sean Archer har held til at fange sin ærkefjende, terroristen Castor Troy. For Troy, der ender i koma, har plantet en gigantisk bombe midt i Los Angeles, og kun hans fængslede bror Pollux ved hvor. For at lokke sandheden ud af Pollux må Archer give sig ud for at være Troy. Og det gør han ved - helt bogstaveligt - at låne Troy's ansigt.
Rumeventyret med besætningen af Enterprise er klar til nye eventyr. Denne gang skal de redde Ba'ku racen, som har noget, alle gerne vil have fingre i. Jagten på evig ungdom er temaet i den niende række af "Star Trek"-filmene, og med Kaptajn Picard (Patrick Stewart) i spidsen, redder holdet fra Enterprise endnu engang det gode fra det onde.
Året er 1997. Los Angeles er angrebet af en bølge af kriminalitet og banderne har kontrol over gaderne. En af politiets elitestyrker, der er sat ind mod gadebanderne, begynder at finde deres modstandere dræbt. Den ukendte morder nøjes ikke kun med at dræbe forbrydere, men rydder nu også ud i politiets rækker. Alle ligene er voldsomt tilredte, og der er intet spor af morderen. Kun én ting er sikkert, deres usynlige fjende jager bedst under varme forhold, og i år der det meget, meget varmt i L. A´s betonjungle.
En fredelig beboer fra Mars, Martian (Christopher Lloyd), lander med et brag på Jorden og havner midt i hverdagen hos tv-reporteren Tim (Jeff Daniels). Marsbeboeren benytter hele sin magiske kraft for at prøve at skjule sin identitet og vende tilbage til sin planet så hurtigt som muligt. Tim vil i begyndelsen afsløre den venligsindede marsmand, der har fået navnet onkel Martin, men ombestemmer sig og hjælper ham i stedet. Men hvordan kan Jim få onkel Martin sikkert hjem til Mars, inden nogen opdager deres hemmelighed? Med helt specielle tricks lykkes det at få genoprettet onkel Martins helt overnaturlige kræfter. Desuden bliver hans uundværlige og fuldstændig fjollede rumdragt Zoot igen vakt til live.
Han er den heldige udvalgte fra en planet kun befolket af mænd, der bliver sendt til Jorden for at parre sig med en kvinde. Den forberedende træning har dog sine mangler, da de eneste våben, han får til hjælp, er håbløse score-replikker som “Undskyld, må jeg få din autograf? Du er da Miss America, ikk’?” og så en række rosende ord om kvinders sko, lugt og hår, der straks bliver fulgt af tilbud om seksuelt samvær. Som om, det ikke var nok til at dødsdømme missionen, så har hans påklistrede kunstige penis den skavank, at den brummer, når han bliver ophidset. Men på vores planet er der masser af desperate kvinder, og Annette Bening er trods ulemperne snart med på idéen. Men som det ofte går i denne type alien-film, varer det ikke længe, før den aparte fremmede lærer at forstå menneskene og endda lærer menneskene bedre at forstå sig selv.
Aliens og Predators er aldrig kommet særlig godt ud af det med hinanden, og de to racer ligger nu i regulær krig. Uheldigvis kommer det til at gå ud over en mindre amerikansk landsby, da repræsentanter fra begge racer ankommer fra rummet for at slagte løs på hinanden. Men der er selvfølgelig altid en lille gruppe naive fjolser, der nægter at give efter for overmagten.
En gruppe collegestuderende holder ferie i en hytte ved flodbredden. Uheldigvis er området hjemsted for en flok zombiebævere, og de lader sig ikke nøjes med at bide i barken. I løbet af weekenden forgriber de blodtørstige gnavere sig på de løsslupne unge, der må kæmpe for deres liv mod den aparte trussel.