I går var de fremmede, i dag er de uadskillelige sjælevenner, men deres veje skilles om få timer. Hvert øjeblik tæller i 'Before Sunrise' for Jesse og Celine, som prøver at få mest muligt ud af livet indtil solopgang.

'Before Sunset' er fortsættelse af filmen Before Sunrise (1995). 'Before Sunset' fortsætter ni år efter, at Jesse (Ethan Hawke) og Celine (Julie Delpy) mødte hinanden for første gang i et tog på vej til Wien. Jesse møder Celine igen, denne gang i en parisisk boghandel, og førstnævnte vælger at tilbringe de næste timer sammen med Celine, før han skal flyve tilbage til USA.

I 1930'ernes England forelsker den unge overklassepige Cecilia Tallis og husholderskens søn Robbie sig i hinanden. Men der bliver vendt op og ned på deres liv, da Cecilia's 13-årige lillesøster bliver vidne til en hændelse, som hun fejlfortolker. Den unge piges fantasi løber af med hende, og det får hende til at fortælle en løgn, som får skæbnesvangre følger for dem alle tre.

Adelsmanden Tullio har giftet sig med Giuliana af kærlighed, men tager det som en selvfølge, at han har en smuk elskerinde. Det er ikke faldet ham ind, at Giuliana også kunne finde på at være utro, så han chokeres, da han opdager, at hun har taget en elsker og tilmed er gravid. Tullio tilgiver hende, men er dybt såret og begynder at hade det ufødte barn. 'Den uskyldige' blev den store italienske instruktør Luchino Viscontis sidste film.

I starten af 1900-tallet er det ikke almindeligt at være kvinde, 30 år og ugift, hvilket Beatrix Potters forældre ofte gør opmærksom på. Men Beatrix har sine egne planer; hun vil være forfatter og skrive børnebøger om figuren Peter Kanin. Da hun møder den uerfarne forlæggeren Norman Warne, slår hun to fluer med et smæk. Bogen bliver udgivet, og hun forelsker sig. Men forældrene er bestemt ikke begejstrede for alliancen.

Biografisk drama om forfatteren Iris Murdoch, som en dag bliver diagnosticeret med Alzheimers sygdom. Hun mister alt, bortset fra sin elskede mand John Bayley, som er fast besluttet på at stå ved hendes side. Filmen veksler mellem nutid og datid, og er baseret på Johns memoirer.

Ben og Katie Jordan jonglerede rundt med familie, karriere og tunfiskegryde lige indtil de pludselig mistede grebet om tingene. Nu 15 år efter det store ja, tænker de begge to nej. Voldsomme skænderier er blevet reglen, snarere end undtagelsen og næsten al kommunikation foregår over 85 decibel.

Surferen Shaun lever en sorgløs tilværelse i Orange County. Men da hans ven kommer ud for en ulykke, stopper han for første gang op og tænker over livet. Samtidig finder han en bog i sandet, som rører ham inderligt. Og da det går op for ham, at bogens forfatter Marcus Skinner underviser på Stanford, sætter han alt ind på at komme ind på det prominente universitet.