Forestil dig, at den virkelige verden slet ikke er virkelig, men en gigantisk computer-genereret drøm! Hvad nu, hvis du tror, at du befinder dig i det 20. Århundrede, men i virkeligheden er i det 22. Århundrede? Og hvad nu, hvis du en dag vågner op af denne drøm, til en verden overtaget af maskiner, der for at bevare magten tapper energi fra din krop? Hvad er sandheden? Og når den finder dig, tør du så tro på den?

Den sky gymnasienørd Peter Parker drømmer om smukke Mary Jane. En dag bliver bidt af en genmanipuleret edderkop, og det giver ham overmenneskelige kræfter. Da hans onkel Ben myrdes, sværger Peter at blive en superhelt. Snart står han over for skurken Green Goblin alias forskeren Norman Osborn, der har opnået stor styrke og intelligens i et vovet eksperiment, som desværre også har gjort ham bindegal.

Green Goblin er knapt død, før en ny superskurke udfordrer vores alle sammens edderkop. I et fejlslagent fusionsforsøg får Peter Parkers idol, forskeren Otto Octavius, fire ekstra metalarme, der overtager hans forstand og gør ham til den gale dr. Octopus. Samtidig prøver Parker, alias Spider-Man, at få sit privatliv til at hænge sammen med kæreste, job og venner. Der bliver nok at se til.

Cyborgen Alita vågner op i en fremtidsverden, hun ikke kender, og uden hukommelse om, hvem hun er. Den sympatiske professor Ido tager den unge Alita under sin vinge. Som den eneste ser han, at under hendes maskinelle cyborg-skal gemmer sig sjælen af en ung kvinde med en enestående fortid. I takt med at Alita begynder at falde til i den farlige og futuristiske Iron City, prøver Ido at skærme hende fra hendes mystiske fortid. Men Alitas nyfundne storbyven, Hugo, tilbyder i stedet at hjælpe med at vække Alitas hukommelse. Da byens korrupte og dødbringende magter kommer efter hende, opdager Alita sine uovertrufne kampevner, som magthaverne ønsker at kontrollere. Hvis Alita kan holde sine fjender på afstand, kan hun være nøglen til at redde sine venner, familie og den verden som hun har lært at elske.

Men in Black følger agenterne K (Tommy Lee Jones) og J (Will Smith), der arbejder for en tophemmelig organisation, som har til opgave at overvåge alle rumvæseners aktiviteter på Jorden. De to sortklædte mænd havner midt i et livsfarligt plot, der er udtænkt af en intergalaktisk terrorist (Vincent D’Onofrio), som er ankommet til Jorden for at snigmyrde to ambassadører fra modstødende galakser. K og J’s opgave går ganske enkelt ud på at fange rumskurken og forhindre verdens undergang. Og det er venstrehåndsarbejde for de to mænd i sort.

Fremmede væsener fra rummet slår sig ned på Jorden. Truslen fra naboerne i universet bliver for stor, og menneskeheden mobiliserer al dens kraft mod udfordreren. Med flotte propagandafilm hverver hæren unge rekrutter direkte fra skolen, hvor eleverne har studeret fjenden i biologitimerne. Som barske Starship Troopers sendes de ud i helvede - på de fremmedes planet.

250.000 maskiner er ved at bore sig gennem jorden ind til Zion og inden 72 timer når de byen og vil udslette befolkningen. Neo må have sine mægtige kræfter i spil i en fart og han møder oraklet. Agent Smith har fået storhedsvanvid og kører sit eget løb og samtidig forudser Neo i drømme, hvordan hans elskede Trinity dør - en skæbne han for alt i verden må redde hende fra.

Hele jorden er i alvorlig fare for udslettelse, da en masse fjendtligsindede rumvæsener begynder at pulverisere den ene storby efter den anden. Jagerpiloten Steven (Will Smith), Computerteknikeren David (Jeff Goldblum) og selve den amerikanske præsident (Bill Pullman) er bare nogle af de personer, der forsøger at rede menneskeheden fra destruktion.

Neo, Morpheus og Trinity kæmper for at redde Zion, den sidste by på Jorden, fra Maskinerne. Men Neo er fanget et sted mellem den virkelige verden og Maskinernes verden – og han har brug for hjælp.

Spider-Man alias Peter Parker har succes på alle fronter. Folket elsker ham som superhelt, hans fotografkarriere går strygende, og han har endelig fundet lykken med Mary Jane! Men livet på den ultimative solside får en ende, da en symbiot fra rummet vælger Spider-Man som vært. En symbiot, som sætter ham i kontakt med de mere sorte og mørke følelser i sig selv.

Året er 2018. Den yderste Dag er kommet, gået og har efterladt civilisationen, som vi kendte den, i ruiner. En hær af Terminators hersker nu i den post-apokalyptiske verden, hvor de dræber eller indsamler de få overlevende mennesker. Men de overlevende har organiseret sig i en modstandsbevægelse, der skjuler sig under jorden, hvorfra de lynhurtigt slår til mod den ellers totalt overlegne fjende. Terminatorne styres af det kunstige overvågningssystem, Skynet, der 14 år tidligere udviklede selvbevidst intelligens, hvorefter det helt uden varsel vendte sig mod sine skabere og udløste den atomare udslettelse mod den uforberedte klode. Kun én mand forudså katastrofen; en mand, hvis liv er tæt forbundet med menneskehedens skæbne, John Connor, der sammen med de andre overlevende nu står overfor den mørke fremtid, som han hele sit liv er blevet advaret imod. Men noget uforudset har rystet hans tro på, at menneskeheden har en chance for at vinde den ulige krig.

Aliens og Predators er aldrig kommet særlig godt ud af det med hinanden, og de to racer ligger nu i regulær krig. Uheldigvis kommer det til at gå ud over en mindre amerikansk landsby, da repræsentanter fra begge racer ankommer fra rummet for at slagte løs på hinanden. Men der er selvfølgelig altid en lille gruppe naive fjolser, der nægter at give efter for overmagten.

Den dynamiske duo er tilbage. Batman og Robin er siden sidst blevet et fasttørnet makkerpar. Denne gang er det superskurken Mr. Freeze, der truer med at gøre Batman kold, én gang for alle. Varmblodig er til gengæld Poison Ivy, der med sine dødbringende kys er et giftigt bekendtskab. Det ser iskoldt ud for Gotham City, da Batman og Robin pludselig får uventet hjælp fra ingen ringere end Batgirl.