Oberst William Ludlow er rasende over regeringens behandling af indianerne, så han bygger en ranch på landet i Montana. Her opfostrer han tre sønner, Alfred Samuel og Tristan. De følger i deres fars fodspor og lever af at dyrke jorden på landet. Da Samuel melder sig ind i forsvaret for at kæmpe i Første Verdenskrig, tager hans brødre med for at beskytte ham, trods deres fars protester. Familien Ludlow oplever tab, kærlighed og spirituelle udfordringer i løbet af deres liv.

Bertram Pincus (Ricky Gervais) er en mand uden de store sociale eller medmenneskelige evner. Da han en dag fuldstændig uventet dør og derefter mirakuløst reddes tilbage til livet, vågner han op til den irriterende erkendelse, at han kan se spøgelser - og desværre ønsker de alle noget af ham. Især spøgelset Frank (Greg Kinnear) presser på. Han vil have Pincus til at ødelægge det forestående bryllup for Franks enke, Gwen (Téa Leoni). Pincus befinder sig nu midt i en rodet kærlighedstrekant med spirituelle følger.

Den rapkæftede radiovært Grant Mazzy (Stephen McHattie) er blevet henvist til en lille lokal station i byen Pontypool, hvor han forhåbentlig ikke laver alt for meget ballade. Det tegner til at blive en helt almindelig kedelig aften, men så begynder der at ske noget mystisk. Spredte rapporter kommer ind fra forskellige steder i byen: Folk går amok i gaderne… De angriber hinanden… Det er som om vreden spreder sig. Isoleret på radiostationen forsøger Grant, hans producer og hans tekniker desperat at danne sig et overblik over situationen. Hvad det end er, så kommer det tættere og tættere på dem!

I den isolerede by Barrow i Alaska, er der årligt nat i en periode på 30 dage. En gruppe sultne vampyrer vælger derfor netop dette sted og tidspunkt til at slå sig løs. Det eneste håb for lokalbefolkningen er den lokale sherif Eben Oleson og hans kone Stella, som tager kampen op mod den blodtørstige overmagt.

Beau, en uerfaren cowboy, søger lykken i Arizona. Han skal deltage i en rodeo, men vil også forsøge at finde en kvinde. Han finder næsten mere, end han kan klare, da han møder sangerinden, Charie, der har kurs mod Hollywood. Efter at have vundet rodeoen, tvinger Beau Cherie med ombord på bussen hjem, hvor han vil gifte sig med hende. En snestorm tvinger bussen til at standse natten over ved en øde station, og det får konsekvenser for alle ombord.