Dr. William Harford er en New Yorker, som en skæbnesvanger vinteraften, efter sin kones indrømmelse af seksuelle længsler vover springet ud i et erotisk strejftog, der truer hans ægteskab - og som måske endda fanger ham i en skummel mordgåde. Som historien går fra tvivl og frygt til selvopdagelse og forsoning, lægger Kubrick musik til med mesterlige bevægelser.

Den succesrige krimiforfatter Sarah Morton føler sig udbrændt, og hendes redaktør tilbyder hende at låne hans villa i Sydfrankrig. Sarah finder sig hurtigt til rette i huset, men en dag dukker der en uventet gæst op - nemlig redaktørens unge datter. Sarah er fortørnet over at blive forstyrret, men også fascineret af den selvsikre unge kvinde, der solbader uden en trevl på kroppen og dyrker højlydt sex med forskellige mænd. Men en dag tager tingene en dramatisk drejning.

Blue Bay, Florida. Et "lystsejler"-paradis, hvor man lever for "lyst" og "sejler" i penge. her har Kelly Van Ryan, en tordnende velskabt overklassesild, kastet sin kærlighed på sin sexede studievejleder.

Carly Norris søger lidt forandring i livet efter et ulykkeligt ægteskab og beslutter sig for at købe en ny lejlighed på Manhattan. Hendes nye hjem ligger i et typisk Manhattan boligkompleks, hvor de enkelte lejligheder er omringet af mystiske og sørgelige skæbner. Blandt Carlys nye naboer er Zeke Hawkins, som er en ung velhavende ungkarl samt Jack Landsford, der er forfatter. Carly indleder et forhold til den unge Zeke, men ser sig pludselig forført af en mystisk verden, hvor grænserne mellem fantasi og virkelighed er meget spinkle...

'Knock Knock' handler om en ægtemand med et perfekt liv, men en aften, hvor han er alene hjemme, banker to forførende, unge kvinder på døren...

Da to mænd bliver fundet brutalt myrdet efter et besøg hos en prostitueret, begynder drabsefterforsker Peckham (Chelsea Field) at frygte, at en kvindelig massemorder er løs. I håb om at en profil af morderen kan fremme efterforskningen, beder hun sin psykolog-kæreste David (Steven Bauer) om hjælp. Kort efter får David en ny patient, Felicity (Pamela Anderson) - en yderst smuk kvinde, som lider af hukommelsestab, og som har tilbagevendende mareridt om, hvordan hun på den mest brutale vis slår sine elskere ihjel. Til trods for at forbindelsen til Peckhams sag synes åbenlys, passer Felicitys profil ikke på morderen, og samtidig synes hendes skønhed at have en lidt for berusende effekt på David.