Langt ude i den antarktiske ødemark ligger en lille amerikansk forsøgsstation. Den iskolde fred på basen forstyrres af en ikkejordisk eksistens med alt andet end fredelig hensigter, der kan tage form efter hvad den slår ihjel. Snart må beboerne kæmpe for livet uden at vide, om deres kolleger i virkeligheden er monsteret i forklædning.

En enorm robot er kommet hertil fra det ydre rum. Den er nødlandet på Jorden, og har fulgt den 11-årige Hogarth Hughes hjem. Nu har den unge Hogarth en stor ven og et endnu større problem. Hvordan holder man på en hemmelighed der er 15 meter høj? Især når en paranoid agent, som er sendt ud af regeringen for at jage rumvæsner, sætter hele USA's militære apparat ind for at knuse kæmpen.

Titans er på jagt efter Brother Blood, uden at indse at de måske har en forræder iblandt dem.

En aften, da Roy Neary er på arbejde, bliver han vidne til ankomsten af væsener fra en anden verden. Han ser en UFO, men denne gang er han ikke den eneste. Hele verden bliver vidne til den egentlige ankomst, og mens myndighederne forsøger at holde sandheden skjult, er der - som Roy - en række mennesker rundt omkring på kloden, der er blevet specielt udvalgt til at følge de fremmede til en anden verden. Dette er grundhistorien i Steven Spielbergs banebrydende science fiction film fra 1977, der på én gang markerede genrens genfødsel og intelligente fornyelse.

Da en terrorbombe sprænger en bygning i Dallas, Texas i luften, bliver FBI-agenterne Fox Mulder og Dana Scully draget ind i en farlig sammensværgelse, der langt overstiger det, de før har oplevet. Med tvivlsom assistance fra en paranoid læge, sætter Mulder og Scully deres karrierer og deres liv på spil for at opspore en dødbringende virus, som måske stammer fra det ydre rum - og kan udslette alt liv på Jorden. Deres jagt på sandheden sætter dem op mod det gådefulde Syndikat, magtfulde mænd, der ikke viger tilbage for noget for at bevare deres hemmelighed, og agenterne føres fra en hule i Texas til FBI's egne kontorer og endelig til et hemmeligt anlæg på Antarktis, som gemmer på den største hemmelighed af dem alle.

Pennsylvania, USA. En dag opdager familien Hess en række af store mystiske cirkler og linier aftegnet i deres kornmark. Det bliver begyndelsen til en stor test for familieoverhovedet Graham, der forsøger at finde en forklaring for mysteriet.

I en søvnig Florida-forstad ligger et alderdomshjem, hvor de farverige beboere døjer med helbredet, mens de forsøger at få tiden til at gå i deres monotone tilværelse. Alt det forandres med et slag, da nogle af de gamle drenge sniger sig ind på naboejendommen. Den er godt nok lejet ud til nogle fremmede, men der er ingen i syne og den store pool frister til et forfriskende bad... Meget forfriskende endda, for på bunden af poolen befinder sig et antal store, fremmet udseende kokoner, der ikke er af denne verden. Virkningen på de aldrende herrer lige er umiddelbar, som utrolig. De er med ét svømmetag som 30 år yngre igen og deres mildest talt forandrede udseende og holdning undgår selvfølgelig ikke de andre beboeres opmærksomhed. Men der er også ved at ske noget fantastisk, som ingen nogensinde havde regnet med...

Efter at have mistet sin kæreste, sit job og sin opsparing, får Otto et arbejde hos et firma der beslaglægger ejendele fra dårlige betalere, som assistent for den besynderlige Bud, og bliver trukket ind i en skæv verden og bliver introduceret til de typer der lever der.

Livet går sin gang i Muppetpensionatet, men Gonzo er begyndt af få sære drømme. Da han i tv-programmet 'UFOMania' hævder, at han har familie i det ydre rum, kommer han i kløerne på regeringens hemmelige ufo-agenter. Og så må vennerne Kermit, Fozzie, Miss Piggy og Animal tage affære.

Spænd sikkerhedsselen og vær klar til en rejse udover det sædvanlige i Disneys familiefilm - Race to Witch Mountain. Dwayne ”The Rock” Johnson spiller Jack Bruno, en taxichauffør i Las Vegas, der kæmper for at holde sig på den rigtige side af loven. En dag hopper to tilsyneladende almindelige teenagere ind i hans taxa. Det viser sig dog at de er forklædte rumvæsener, og Jack kastes ud i et hæsblæsende eventyr! Børnene har brug for Jacks hjælp til at finde deres forsvundne rumskib, så de kan redde jorden og deres egen planet. Det bliver en spændende kamp mod uret, hemmelige agenter og ondskabsfulde rumvæsener. Biljagter og heftige specialeffekter gør dette actioneventyr til en film som hele familien kan se igen og igen.

Nu genoplives 'The Day the Earth Stood Still' - klassikeren af samme navn fra 1951. Keanu Reeves spiller en alien ved navn Klaatu, hvis ankomst til vores planet udløser global kaos. Mens regeringer og forskere verden over kæmper for at løse mysteriet bag den fremmedes pludselige visit på jorden fanges en ung kvinde, spillet af Jennifer Connelly, og hendes stedsøn i Klaatus mission. Han kalder sig selv for "Ven af Jorden" og langsomt begynder kvinden og hendes stedsøn at forstå de forskellige konsekvenser af Klaatus tilstedeværelse. 'The Day the Earth Stood Still' er en science-fiction film udover det sædvanlige.

6.B. har fået ny vikar. Hun er meget ambitiøs og vil træne klassen til at vinde en international konkurrence for europæiske skoleelever i Paris. Men vikaren er ikke, som den slags plejer at være - hun kan øjensynlig læse børnenes tanker, og når hun er alene med eleverne i klassen, er hun ligefrem ondskabsfuld. Børnene klager selvfølgelig over hende, men det lykkes vikaren at overbevise alle forældre om, at hun er fantastisk - på trods af at klassen fremsætter påstande om, at hun er en ond ”alien” fra en fremmed planet.

Han er den heldige udvalgte fra en planet kun befolket af mænd, der bliver sendt til Jorden for at parre sig med en kvinde. Den forberedende træning har dog sine mangler, da de eneste våben, han får til hjælp, er håbløse score-replikker som “Undskyld, må jeg få din autograf? Du er da Miss America, ikk’?” og så en række rosende ord om kvinders sko, lugt og hår, der straks bliver fulgt af tilbud om seksuelt samvær. Som om, det ikke var nok til at dødsdømme missionen, så har hans påklistrede kunstige penis den skavank, at den brummer, når han bliver ophidset. Men på vores planet er der masser af desperate kvinder, og Annette Bening er trods ulemperne snart med på idéen. Men som det ofte går i denne type alien-film, varer det ikke længe, før den aparte fremmede lærer at forstå menneskene og endda lærer menneskene bedre at forstå sig selv.

En flok aliens invaderer jorden med det endelige herredømme for øje. Magtovertagelsen skal blandt andet ske ved at vække de døde til live, hvilket de fremmede er i stand til uden problemer.