I 'Sømænd på vulkaner' møder vi Frank Sinatra, Gene Kelly og Jules Munshin på orlov – læs: pigejagt – i New York i en nyskabende og opfindsomme filmmusical. Afsættet var usædvanligt: En ballet af Jerome Robbins med musik af Leonard Bernstein. Forfatterparret Betty Comden og Adolph Green (som senere skrev ’Singin’ in the Rain’) opdigtede en historie omkring balletten, og således blev balletten til en scenemusical 1944. Filmselskabet MGM købte filmrettighederne, og det fortrød man næppe. Stanley Donen og Gene Kellys film er en perlerække af vittige og energiske numre og blev en stor succes. En stor del af charmen skyldes, at Gene Kelly som frontmand og medinstruktør insisterede på, at en række scener skulle optages on location i New York, ikke i et filmstudie.

I 1930'erne bliver jazzguitaristen Emmet Ray hyldet som en af de bedste musikere, der nogensinde har håndteret et gribebræt, kun overgået af den legendariske Django Reinhardt. Men trods den store lidenskab og følsomhed, han udviser i sit spil, er Emmet som privatperson et rigtigt dumt svin. Før han blev rig og berømt, levede han af at være alfons.

Den 17-årige Igby Slocumbs overklasse-teenagetilværelse er det rene, obskure vanvid. Moren er en selvoptaget, kræftsyg kvinde, hvis kærlighed til piller og alkohol er den eneste kærlighed hun overhovedet kender til. Faren har for længst taget skade, og tilbringer sine dage på psykiatrisk afdeling. I Igbys storebror er der heller ikke megen trøst at hente ­ han er en arrogant, jetset-liderlig kyniker med en distanceret tilgang til sin omverden, og ikke så stor i slaget når det kommer til følelser. Igby virker, omstændighederne taget i betragtning, nogenlunde velfungerende. Vel er sarkasme hans vigtigste og eneste forsvar mod sine omgivelser, og vel er han ligesom sin bror en kyniker af bedste skuffe. Men når alt kommer til alt, dog intakt. Som den lille rebel han er, søger han ind til New York, hvor han, bevæbnet med sin mors creditcard, snart stifter bekendtskab med Manhattens bohememiljø.

D.J. fortæller om familiens bryderier med kærlighedens mysterier - som musical. Hendes far Joe dyrker sin ulykkelige kærlighed Von rundt om i verden. Søsteren Skylar skal giftes med den kiksede romantiker Holden samtidig med, at hun fristes af Ferry. Hendes mor og stedfar synger og danser med i festlighederne, som ender i en hyldest til selveste Groucho Marx.

Crocodile Dundee er manden, der kommer ud som vinderen i en krokodillekamp - men som virkelig bliver sat på prøve, da hans amerikanske veninde får ham overtalt til at ledsage sig på en tur ind i den virkelige jungle: New York.

Kærligheden folder sig ud både i fortid og nutid, da en nysgerrig journalist hjælper en ung kvinde med at afdække familiære hemmeligheder efter hendes mors død.

Tre kortfilm, som udspiller sig i New York. 'Life lessons' handler om en kunstner, som er besat af sin assistent. 'Life without Zoe' om en pige, der bor på hotel. Og 'Oedipus Wrecks' om en 50-årig, der ikke kan gøre sig fri af sin mor.

Duke Anderson, der netop har overstået en fængselsstraf på 10 år for et pengeskabsjob, begynder øjeblikkeligt at planlægge og udføre sit næste job: et risikabelt million-dollar kup mod et helt lejlighedskompleks i New Yorks rigmandskvarter. Blandt de rige beboere er hans kæreste Ingrid, en opportunistisk elskerinde, der bliver overvåget af sin nuværende "arbejdsgiver", Werner. Duke og hans bande af mestertyve planlægger deres enestående kup omhyggeligt, mens hver eneste af deres bevægelser bliver overvåget af Werners privatdetektiver og andre agenter, der ikke kender til hinanden og Dukes forestående forbrydelse.

Betjentene Colt og Luger vil opklare mordet på Lugers partner. Under arbejdet kommer de på tværs af den lede General Mortars skurkagtige planer om at gøre nationen afhængig af kokain-kager.