Et spædbarn findes efterladt på den store Amerikadamper SS Virginian - født til et liv uden nationalitet. Drengen får navnet 1900 og bliver en blændende jazzpianist fastholdt ombord mellem Europa og Amerika

Det er 1973 og den 15-årige William er fuldstændig besat af den fede rockmusik. Hans begejstring for musikken får bladet Rolling Stone til at bede han om a lave et interview med de nye, kommende stjerner i bandet Stillwater. På trods af sin mors bekymrede indsigelser tager William med bandet på tour og kommer nu helt ind i bandets inderste cirkler. Snart mister han objektiviteten og evnen til at fortælle den sande historie...

I denne hede, fascinerende og komplekse, psykologiske thriller er linien mellem virkelighed og fantasi håbløst sløret. César prøver at finde mening med sit liv efter en bilulykke, der efterlader hans ansigt grotesk vansiret. Han bliver derefter placeret på en psykiatrisk afdeling, anklaget for et mord, han ikke kan huske at have begået. Hans eneste håb er nu at synke dybt ned i sin underbevidsthed, og i sine drømme finde svaret, der kan gøre en ende på hans levende mareridt.

I 1960'ernes Hongkong flytter forfatteren Chow ind på et hotelværelse. Han lider under mindet om et uforløst kærlighedsforhold og begynder at skrive en science fiction-roman om et tog, der kører mod året 2046, hvor man kan genfinde den tabte tid. På overfladen lever han et ubekymret playboy-liv med mange smukke kvinder. Men Chow kan ikke for alvor give sig hen, for han kan ikke glemme sin store kærlighed.

François Truffaut har instrueret denne film om den midaldrende redaktør Pierre, der lever i et lykkeligt ægteskab med sin kone Franca, som han har en datter med. Under en flyrejse betages han af den unge stewardesse Nicole. Parret indleder en affære, og efterhånden begynder Franca at ane, at hendes mand er utro. Da hun endelig skrider, beder Pierre Nicole om at gifte sig med ham, men hun siger nej. Så prøver Pierre at vende tilbage til sin kone.

Da Howard Hughes overtog sin afdøde fars firma stod det ikke skrevet i stjernerne at han skulle blive milliardær. Men Hughes demonstrerer et exceptionelt forretningstalent - først som producer i Hollywood og senere som inden for en lang række andre brancher. På trods af op- og nedture bliver Hughes på toppen som en af verdens mest succesrige forretningsmænd.

Jody (Tyrese Gibson) er en 20-årig afroamerikaner i South Central, Los Angeles, der drømmer om at leve det søde liv, men som ikke har et job. Han er far til to spædbørn med to forskellige kvinder, og han bor stadigvæk hjemme hos sin mor (A.J. Johnson). Det er svært for Jody at blive voksen, men en række begivenheder, der bl.a. involverer hans mors nye kæreste Melvin (Ving Rhames), hans kæreste Yvette (Taraji P. Henson) og hendes tidligere ekskæreste Rodney (Snoop Doggy Dogg), tvinger ham til at gøre nogle hårde erfaringer om livet, kærligheden og om at overleve som en mand i "the hood".

Junior Bonner er en dygtigt cowboy. Men han er født ca. 100 år for sent og hans verden svinder hastigt bort. Endnu kan han dog skaffe til dagen og vejen ved rodeo-shows. En barsk beskæftigelse, specielt når man som Bonner har valgt disciplinen tyre-ridning! Bonner halter endnu efter sin sidste dyst med Sunshine - 1½ tons ondskabsfuld, rå muskelkraft med spidse horn. Men nu lokker rodeoet i Prescott, hans hjemby, og så må skader være skader. For Bonner ved godt, at dette meget vel kan være hans sidste rodeo, hans sidste chance for at besejre Sunshine og hans allersidste chance for at vinde de præmiepenge, der kan opfylde hans gamle, syge fars drøm om en pensionisttilværelse på en lille farm i Australien.

En Boeing 747 i luksusklassen skal fragte kunstværker og kendisser til en kunstudstilling. En gruppe flykaprere forsøger at overtage flyet og dets skatte, men aktionen ender med en nødlanding midt i Bermudatrekanten på kanten af en undersøisk afgrund. Besætning og passagerer kæmper for at overleve. Mens vandet stiger, kæmper et redningshold for at nå frem