Den unge knægt Brandon Teena flytter til en lille by i Nebraska, og han bliver hurtigt vellidt blandt de andre unge fyre i byen. Også pigerne bliver tiltrukket af den følsomme Brandon. Men da det bliver klart, at Brandon faktisk er en pige, og hedder Teena Brandon, vender stemningen.

Året er 1993 og teenageren Cameron Post lever et helt almindeligt liv som den helt perfekte gymnasieelev. En dag tager hun sig endelig mod til at kysse en pige på bagsædet af en bil, men dette intime øjeblik afbrydes, da pigerne opdages. I den dybt religiøse lille by betragtes homoseksualitet som en synd, og Cameron sendes til en kristen omvendelseslejr i håbet om, at hun på lejren kan ”pray away the gay”. På lejren møder Cameron imidlertid en gruppe ligesindede unge, som hun hurtigt bliver venner med, og for første gang i sit liv føler hun sig ikke længere så alene.

Steven (Jim Carrey) er en velfungerende mand med kone og barn. Men efter en bilulykke får han pludselig en helt ny livsindstilling, og beslutter sig for at flytte til Miami og leve livet. Det koster et overtræk på kontoen og en tur i spjældet. Her møder han Phillip (Ewan McGregor) og forelsker sig. Carrey springer ud i en overraskende rolle som forelsket storsvindler, der konstant er på kant med loven og udtænker utrolige fupnumre for at skaffe (sig) penge.

Lizzie (Christina Ricci) er netop begyndt på college. Hun er smart, populær og smuk, og udadtil har hun alt, man kan ønske sig. Men hun lider af ukontrollerbare humørsvingninger og under den følelsesmæssige tumult, de medfører. Anfaldene tiltager og efterhånden afskærer den depressive adfærd Lizzie fra dem, hun holder af. Desuden har Lizzies mange mislykkede terapikonsultationer været en stor økonomisk belast-ning for moderen (Jessica Lange) og gjort mor/datter-forholdet mere anspændt, end det var i forvejen. Da lægen udskriver Lizzie en ny medicin ændrer hendes tilstand sig langsomt i positiv retning, og hun begynder at øjne muligheden for en nogenlunde normal tilværelse.

Møgungen Junior er tilbage og flytter sammen med sin adoptivfar, Ben, Til Mortville - "Verdens største skilsmisse by". Der bliver Ben forelsket i en smuk og rig, men ondsindet kvinde, Lawanda Dumore, som vil giftes med Ben og skille sig af med Junior. Da Junior og hans nye ven Trixie (også en møgunge og datter af den enlige mor, Annie) forsøger at forhindre denne katastrofe og få deres forældre til at forelske sig i hinanden, løber de ind i en masse problemer. Én møgunge kan være svær at håndtere, men TO er en omvandrende katastrofe!

Så kan du godt forberede dig på at få rørt lattermusklerne! Eddie Murphy spiller ikke mindre end syv roller, og han giver sit livs "præsentationer" i denne hylende skægge Jekyll-Og-Hyde-Komedie fra Imagine Entertainment. Murphys hovedrolle er den generte dr. Sherman Klump - en venlig, superintelligent og "kalorie-mættet" professor i genteknologi. Da den smukke Carla Purty (Jada Pinkett) bliver ansat på fakultetet, bliver Sherman desperat efter at få sit 200-kg's korpus ned i omfang og vinde hendes hjerte. Med en enkelt slurk af sit nye fedtreducerende serum bliver Sherman forvandlet til "Buddy Love", en hurtigttalende, mukuløs og slank Don Juan. Men det viser sig, at både drikken og Buddy er helt ude af kontrol, og Sherman bliver klar over, at han har skabt et monster! Kan Sherman stoppe denne Karl Smart af et alter ego før det er for sent, eller vil Buddy få det sidste ord?

Den lille djævel Junior er tilbage, og han er frækkere end nogensinde. Junior bliver tvunget til at tage del i forskellige aktiviteter med andre børn på hans alder - blandt andet dans. Hans fars plan om at få styr på knægten synes at fungere, da Junior bliver forelsket i den kønne og meget populære Tiffany. Men det fører kun til flere gale streger. Junior må hurtigt skaffe sig af med Tiffany’s mange andre tilbedere.