Vagabonden kæmper imod teknologien, arbejdsløshed, fængsel, indbrudstyve, krævende kunder og chefer.Chaplins sidste stumfilm er bemærkelsværdig højtråbende, og er den eneste gang man hører vagabondens stemme.

Jefferson Smith, leder af drengespejderne, bliver valgt til senator af staten guvernør, men opdager snart at hans idealistiske mål kommer i konflikt med korruptionen i Washington.

I en lille sydstatsby er tre borgerretsaktivister blevet dræbt, men det er ikke nemt for FBI-agenterne Anderson og Ward at trænge til bunds i sagen, som Ku Klux Klan er indblandet i - for de sorte tør ikke, de hvide vil ikke.

En 10-årig sort pige bliver voldtaget af to racister. De bliver anholdt kort efter, men da de er på vej ind til retssagen, dukker pigens far, Carl Lee Hailey, op med et gevær og dræber de to mænd. Den unge Jake Brigance påtager sig at blive hans forsvarer, men der skal helt ekstraordinære midler til at vinde sagen, og i kulissen lurer Ku Klux Klan.

Byen er under udgangsforbud, og en aften da politiet patruljerer i gaderne, hører de uroligheder ved Algiers Motel, så de skyder mod bygningen. Sikkerhedsvagten Melvin Dismukes arbejdede på hotellet under skyderiet, hvor tre unge afroamerikanske mænd blev myrdet. Senere da Dismukes skal afhøres af politiet, bliver han beskyldt for den kriminelle gerning.

Fordomme stikker deres grimme fjæs frem overalt. Usikkerhed, frygten for de anderledes styrer vores tanker, udløser utryghed, vrede og had. Racismen er katalysatoren, der i løbet af to mørke døgn i L.A. væver tilfældige menneskers liv og død uløseligt sammen. Det er en ond spiral, som vi, der ser filmen, bliver en del af. Når en iransk butiksejer køber en pistol, er vi sikre på, at den skal bruges. Når en mexicansk far giver sin usynlige skudsikre kappe til sin 5-årige datter, er vi overbeviste om, at noget frygteligt vil ske.