På en fjerntliggende internatskole i den franske provins udspilles et dødeligt passionsdrama. En bedraget hustru og en mishandlet elskerinde har mere til fælles end den samme mand - de frygter og hader den sadistiske despot lige meget. Sammen planlægger de to kvinder det perfekte mord med et vandtæt alibi, men da gerningen er blevet udført, går noget helt forfærdeligt galt.

Ægteskabsrådgivning er emnet i denne historie om Ethan (Mark Duplass) og Sophie (Elisabeth Moss), hvis forhold er truet af opløsning, og som beslutter sig for at gøre noget ved det. Sophie ønsker at få den oprindelige gnist i deres kærlighed tilbage, mens Ethan blot ønsker normale tilstande. Tilskyndet af deres terapeut (en hvidhåret Ted Danson), drager de på weekendtur til en privat ejendom på landet. Her venter dem overraskende begivenheder.