To unge amerikanere, David Kessler og Jack Goodman, har planlagt tre måneders ferie i Europa, men en sen aften på en kold engelskhede hører de et umenneskeligt hyl. Tre uger senere vågner David på et hospital. Hans ven er dræbt og flået i stykker. Den smukke unge sygeplejerske, Alex, tager sig af David, mens han forsøger at finde ud af, hvad der er sket. Men er han parat til sandheden, da hans afdøde ven dukker op for at advare ham?

Søstrene Elinor og Marianne kunne ikke være mere forskellige. Storesøster Elinor er pragmatisk og velovervejet, mens Marianne er romantisk og impulsiv. Begge møder kærligheden, men i England omkring år 1800 er der intet vigtigere end penge og social status. Og pigerne mister begge dele, da deres far pludselig dør, og familien må flytte fra sit gods. Emma Thompson fik en Oscar for sit manuskript til Ang Lee's skønne Jane Austen-filmatisering, der også modtog Berlin-festivalens Guldbjørn.

Den mytiske grev Dracula inviterer den unge advokat Harker til Transylvanien for at diskurterer omfattende ejendomskøb i London. Slottet er mere end almindeligt skummelt og Greven viser sig at være vampyr med planer om at overtage verden med start i London. Situationen kommer for alvor ud af kontrol da den spidstandede blodsuger ankommer til millionbyen.

George har opfundet en tidsmaskine! Hans første rejse bringer ham fra 1899 frem til 1917, hvor han bliver chokeret over, at verden er midt i en krig. George fortsætter frem igennem årene og bliver mere og mere deprimeret over den drejning, menneskeheden tager. Han fortsætter sin rejse helt frem til år 802.701, og det han finder dér, ryster ham i hans grundvold.

I den vel nok mest kendte af Astaire/Rogers' berømte 30'er musicals spiller Fred en entertainer, som demonstrerer sine nyeste dansetrin på et hotel i London til stor irritation for Ginger, der sover på værelset nedenunder. Hun går ovenpå for at klage over støjen, og de to bliver straks tiltrukket af hinanden. Foruden parrets dansenumre swinger filmen på grund af Irving Berlins sange og herlige birollepræstationer af Eric Blore og den uforlignelige Edward Everett Horton.

Hverken engelske Iris eller amerikanske Amanda har meget held i kærlighed og de to aftaler over nettet af bytte hus i juleferien. Det viser sig at være en rigtig god ide, for efter at de begge er kommet sig over kulturchokket, forelsker Amanda sig i Iris' bror Graham, og Iris møder komponisten Miles. Forviklingerne er mange, snart er juleferien slut, og hvad så med kærligheden?

Will Shakespeare har brug for passioneret inspiration, der kan stoppe et alvorligt tilfælde af forfatterblokering, får han en hemmelig romance med Lady Viola ordene til at flyde som aldrig før!

En elitespion skal opspore og stoppe salget af en ny dødbringende våbenteknologi, som en milliardær våbenmægler står bag. Hans hold rekrutterer Hollywoods største stjerne til at hjælpe dem på deres verdensomspændende mission for at redde verden.

Mac stjæler ting, som ingen anden tyv kan komme i nærheden af. Senest en Rembrandt, som han nåede frem til gennem et vindue højt oppe på en skyskraber. Forsikringsbranchens sidste håb er Gin, der går undercover som tyv og sætter en fælde for Mac. Hun frister ham med stadig større kup - og med sin velformede krop - i håb om at fange ham med kosterne under armen. Han sætter imidlertid også en fælde for hende, og hun har faktisk en helt anden plan, og han er faktisk også temmelig tiltrækkende. Hvem snyder hvem - og hvem er mest forførende?

Da en kinesisk rebel myrder Chon's far og flygter til England, beslutter Chon og Roy sig for at rejse til London for at hævne mordet. Chon's søster, Lin, har fået samme idé og opdager en sammensværgelse, som har til formål at dræbe kongefamilien. Problemet er, at ingen tror på hende.

Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen