Marti DeBergis legendariske dokumentar, eller "Rockumentar", om det aldrende rock band Spinal Taps 1982 comeback turne i USA, om deres op og nedture, kampene mellem de to frontmænd, en bassist some prøver at holde bandet sammen, en manager hvis nerver er tyndslidte og den seneste blandt mange, mange trommeslagere.

Metallica er et af de mest succesfulde og indflydelsesrige heavy metal-bands i verden. Bandet har i dets lange karriere gennemlevet en række dramatiske begivenheder lige fra bassisten Cliff Burton's tragiske død i en busulykke til retssager, koncertoptøjer og ekstreme ændringer af deres musikalske retning. Dokumentaren giver et indblik i bandmedlemmernes personlige og professionelle op- og nedture under indspilningerne af albummet 'St. Anger' - som ifølge bandet selv er den mest turbulente periode i deres karriere.

Mayflower Kennel Club Dog Show i Philadelphia er det største hundeshow i verden, og ejerne af fem hunde prøver hårdt at nå til toppen, men mens hundene måske er prisvindende, så er ejerne allesammen tossede.

Instruktøren Christopher Guest har igen samlet holdet fra Best in Show og Waiting for Guffman for at fortælle historien om 60ernes folkemusikere, som efter deres tidligere managers død går på scenen igen for at give en koncert på New Yorks rådhus. Levy og Catherine O’Hara spiller Mitch og Mickey, som var folkemusikkens førende kærestepar, indtil de blev skilt. Trioen The Folksmen og vokalharmonigruppen The New Main Street Singers spilles af andre.

Tag med på en fantastisk rejse imellem fremtidens universer. Oplev superhelten Dens vilde kamp imod universernes stærke kræfter. Det er cyber-ondskab, cyber-sex og cyber-action. Det er provokerende fed science fiction. Heavy Metal er kult-filmen med de vilde animationer om et surrealistisk rædselsvækkende fremtids-univers, der har hærget USA's biografer konstant siden urpremieren i '81. Denne ultimative perle inden for "Japanimation"-genren har opnået kultstatus.

På overfladen virker Leslie Vernon som en ganske almindelig fyr. Han er født og opvokset i den lille by Glen Echo og han er en flink fyr. Leslie har mål og ambitioner og planlægger at udrette noget med sit liv... at følge i fodsporene på sine store helte Freddy Krueger, Michael Myers og Jason Voorhees for at blive den næste berømte psykopatiske massemorder. Som den sande selviscenesættende person han er, giver Leslie filmskaberen Taylor Gentry og hendes filmhold adgang til sit liv, mens han planlægger og udfører sine bestialske gerninger i sin søvnige hjemby.