Guido kører ind i en lille italiensk by i en by med defekte bremser og fortsætter i hæsblæsende tempo. Han svøber den smukke Dora i sin drømmeverden, og sammen får de sønnen Giosué. Men krigen truer. Og den lille familie sendes i koncentrationslejr. Men på fantasien og humorens vinger kan man svæve næsten helt hen til håbet.

En Fellini-film ligner ikke nogen anden og da slet ikke den festlige Amarcord, der vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film i 1974. Titlen betyder "jeg husker", og den fortæller om folk og fæ i Fellinis egen hjemby, Rimini, ved Adriaterhavskysten under fascismen. Federico Fellini satiriserer over sit ungdomsliv og beskriver dagliglivet i byen som et cirkus af sociale ritualer, ungdommelige lyster, mandlige fantasier og politiske udflugter.

Løjtnant Dunbars heroiske indsats under borgerkrigen giver ham fribillet til selv at vælge tjenestested. Drevet af et ønske om at se "The frontier", inden den helt forsvinder, vælger han en post dybt inde i "Indianerlandet". Snart kommer han i kontakt med en Sioux indianerstamme, der er lige så ivrige efter at lære om de hvide, som han er efter at lære om dem.

Velkommen til en ny, animeret triumf fra studiet DreamWorks, der også har stået bag Shrek og The Prince of Egypt. Vi følger den utæmmede hingst Spirits eventyrrejse tværs over det vilde vesten, hvor han bliver ven med en ung Lakota indianer og finder den store kærlighed i en sød hoppe. Filmen er holdt i en realistisk stil, hvor dyrene ikke kan tale, men kommunikerer gennem prust, støn og øjenkontakt.

Ville Hitler have fået succes i dag? Det spørgsmål stiller gymnasielæreren Rainer Wenger sig selv, og gennemfører et kontroversielt eksperiment i sin skoleklasse. Den hårde disciplin, han indfører, påvirker eleverne på en måde som ingen havde regnet med, og forsøgter udvikler sig til en ukontrollerbar bølge af vold, der når langt uden for klasseværelsets vægge. Dennis Gansels prisbelønnede film skildrer knivskarpt de dramatiske døgn frem til den uundgåelige opløsning - et eksperiment i ondskab, der ender med en katastrofe.

I 1984 har en atomkrig ændret verdens orden. Alle borgeres liv er under stram styring, og intet er overladt til tilfældigheder eller følelser. Winston Smith arbejder med at slette uønskede personer fra den officielle historie. I al hemmelighed skriver han en dagbog om det forfærdelige liv anno 1984. Da han desuden forelsker sig i Julia, begynder alt at gå rigtig galt.

Brødrene Accio og Manrico vokser i 1960'erne og 70'erne op i en lille italiensk by. Accio er den letantændelige og opfarende uromager, som ustandselig skændes med forældrene, mens Manrico er den karismatiske og charmerende, som alle elsker. Men under det velpudsede ydre er han præcis lige så farlig som Accio.