Under den amerikanske borgerkrig bliver John McBurney hårdt såret og ender på en pigeskole, hvor han langsomt kommer til hægterne igen. På skolen består både personale og elever blot af kvinder. Til at begynde med er de lidt nervøse ved at have en mand iblandt sig. Men John skruer op for charmen i en grad, så begær, jalousi og bedrag hurtigt bliver hverdag på skolen.

Sidney Lumets koldkrigsklassiker er blevet genindspillet med en hel stjerneparade i rollerne. Richard Dreyfuss fører an som præsidenten, der kommer i den penible situation, at en af hans bombeeskadriller ved en fejl bliver sendt af sted mod Moskva med to 20-megatons atombomber i lasten. Brian Dennehy er generalen i den varme stol i kontrolrummet, der skal holde hovedet koldt under tilstedeværelsen af en senator og styresystemets computerbygger. I det såkaldte War Room kæmper Harvey Keitel for en fredelig løsning, mens Hank Azaria taler for et fuldt frontalangreb. Bombeflyets pilot, der holder Jordens fremtid i sine hænder, spilles af George Clooney, som også har co-produceret denne tv-indspilning, der er noget ud over det sædvanlige.

Jesse Stone bliver fyret fra LAPD og bliver derefter ansat af byrådet som politichef i den lille by, Paradise. Bestyrelsen håber, at hans brogede fortid vil afholde ham fra at grave alt for dybt i byens hemmeligheder. Men da han på sin første tømmermændsplagede dag på jobbet skal undersøge en sag om husspektakler, kommer han på sporet af et effektivt system til hvidvaskning af penge, som ledes af en lokal bankbestyrer.

Under 2. Verdenskrig får Linda Voss job som sekretær for advokaten Ed Leland. Ed er i virkeligheden topspion og inden længe er Linda draget det dødsensfarlige spil mellem stormagterne. Samtidig prøver Linda at finde frem til sine jødiske slægtninge i Berlin, mens en romance spirer mellem hende og Ed.

Kaptajnen ombord på en atomdreven ubåd, der har været ude for en forfærdelig ulykke og nu er strandet på dybt vand. Truslerne er mange: Trykket fra vandet truer med at knuse skroget, der er begrænsede mængder luft tilbage, og for at det ikke skal være løgn, ligger ubåden på kanten af en kløft. Det mindste jordskælv kan sende den ned i dybet. Besætningens eneste chance er en eksperimental mini-ubåd kaldet Snark, skabt af en tidligere kaptajn.

England, 1645. Den grusomme borgerkrig mellem royalister og parlamentarikere, der hærger landet, skaber en æra af kaos og juridisk vilkårlighed, der giver skruppelløse mænd mulighed for at tjene penge ved at udnytte bøndernes absurde overtro; som Matthew Hopkins, et monster forklædt som mand, der vandrer fra by til by og tilbyder sine tjenester som heksejæger.

I årevis har Savannah bedt Gud om at sende hende en ordentlig mand. Hun fik Lionel og den meget gifte Kenneth. Gud skylder hende vist en seriøs forklaring. Bernadine har lige fået af vide, at hendes mand - og forretningspartner - vil forlade hende til fordel for en hvid kvinde. Reaktionen udebliver ikke, selvom brandvæsenet gerne havde set, at hun brugte lidt andre metoder. Og for Robin og Gloria går det ikke meget bedre. Med sådan et liv er det godt, man har nogle venner, man kan stole på.

En forfatter af rejsehåndbøger (William Hurt), som ikke selv bryder sig om at rejse, bliver både frustreret og deprimeret, da hans søn bliver dræbt, og hans kone forlader ham. Men så møder han en kvindelig hundetræner (Geena Davis i en Oscarvindende rolle), og hans syn på livet tager en ny drejning. Denne særdeles velspillede film er instrueret af Lawrence Kasdan og var med i Oscar-opløbet om prisen som årets bedste film i 1988.

Monsignor Desmond Spellacy er en velanset, ambitiøs katolsk præst, hvis evne til at rejse penge kun overgås af hans grænseløse tro og mildhed. Da hans bror, Tom, en barsk, kompromisløs politimand, efterforsker mordet på en ung prostitueret, leder sporene i retning af en af kirkens store velgørere. Han beder sin bror om hjælp til at fange morderen, men Desmond er voldsomt splittet mellem loyaliteten til kirken og til Tom. Han vælger modvilligt at hjælpe Tom med at finde sandheden om mordet, men de finder hurtigt ud af, at sagen har forgreninger, der strækker sig farligt langt ind i samfundets helligste og mest magtfulde korridorer..