Margaret og Helen Schlegel ved ikke, at de bliver snydt for landstedet Howards End, da familien Wilcox beslutter at brænde testamentet efter gamle fru. Wilcox. Romantiske forviklinger bringer dog alligevel de to søstre til Howards End.
I Los Angeles' barske kvarter, South Central L.A., bor en genert, tillukket ung pige, hvis kæreste er blevet skudt i et bandeopgør. Hun arbejder som frisør, men skriver digte i fritiden. Sammen med en veninde og to fyre, tager hun på tur til Oakland, og under turen kommer de ud for oplevelser, der helt ændrer deres syn på livet.
Andie elsker at danse og bruger det meste af sin fritid på at danse i streetdansegruppen 410. Men da hun må skifte skole, bliver det stadig sværere at nå til træning med 410. I stedet laver hun en streetdansegruppe på sin nye skole. Men da Andies nye gruppe stiller op til en dansekonkurrence, hvor 410 også deltager, bliver Andie igen konfronteret med sin fortid. © Scope
Steven er helt normal af statur. Derfor har han endnu ikke indviet kæresten Carol i en lille hemmelighed: mange i hans familie er dværge. Men det bliver han tvunget til, da Carol glædestrålende meddeler, at hun er gravid. Stevens første reaktion er at forlange en abort. Svaret er et rungende og indædt NEJ! Carol ønsker at føde sit barn – på trods af den store risiko for, at det kan blive en dværg. Som research går Carol i gang med at lære Stevens mindre familiemedlemmer at kende – bl. a. hans charmerede lille tvillingebror, Rolfe. Først bliver hun fascineret. Så bliver hun smask-hamrende-lyserød-sky forelsket. En ret stor udfordring, situationen taget i betragtning.