Holden og Banky er bedste venner med en vis succes som tegneserieforfattere. Ind fra venstre kommer Alyssa. Hun laver også tegneserier, og ser - måske mere vigtigt - fantastisk godt ud. Holden bliver forelsket på stedet. Og Alyssa? Hun har desværre ingen planer i den retning - hun er mest til kvinder. Holden er knust - men ser dog lys for enden af tunnellen, da Alyssa foreslår, at de to skal være "venner".
Steven (Jim Carrey) er en velfungerende mand med kone og barn. Men efter en bilulykke får han pludselig en helt ny livsindstilling, og beslutter sig for at flytte til Miami og leve livet. Det koster et overtræk på kontoen og en tur i spjældet. Her møder han Phillip (Ewan McGregor) og forelsker sig. Carrey springer ud i en overraskende rolle som forelsket storsvindler, der konstant er på kant med loven og udtænker utrolige fupnumre for at skaffe (sig) penge.
Kvindebedåreren Giacomo Casanova står over for at skulle gifte sig, da han møder den kvinde, der kan få ham til at opgive alle andre, men Francesca er allerede lovet bort. Da Francesca aldrig har set sin trolovede, griber Casanova chancen og udgiver sig for at være fedtgrossisten Papprizzio, mens han installerer Papprizzio i sit hus, samtidig med at han giver Inkvisitionen et tip om, at Papprizzio er den berygtede forfører. Meget kan lade sig gøre i Venedig, især under byens karneval, hvor man kan skjule sig bag masker og slør, men når maskerne falder, skal det vise sig om kærligheden kan sejre. Heath Ledger og Sienna Miller spiller hovedrollerne i denne romantiske komedie, der er instrueret af Lasse Hallström. Jeremy Irons ses som Inkvisitionens leder, Biskop Pucci og Oliver Platt som Papprizzio. Casanova er optaget "on location" i det Venedig, hvor mange af Casanovas virkelige eventyr udfoldede sig.
Lige fra åbningsbilledet, hvor Shirin ved højlys dag går ned af gaden med en strapon-dildo i hånden, helt til rulleteksterne begynder, er denne film morsom, upassende, men alligevel enormt oprigtig. Appropriate Behavior er en komedie om Shirin og hendes brud med kæresten Maxine. Mens hun kæmper for at få kontrol over sit liv, forsøger Shirin også at være en perfekt persisk datter, en politisk korrekt biseksuel og en hip ung Brooklynite.