Den tilbagelænede Nyles er taget med sin kæreste til bryllup i Palm Springs, hvor han møder Sarah – en modvillig brudepige, som bare ønsker aftenen overstået. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de på bedste Groundhog Day-manér fanges i en tidslomme og må gennemleve det i forvejen anstrengte arrangement igen og igen og igen og... Men hvordan overlever man, når man så udmærket ved, hvad morgendagen bringer? Og kan man forelske sig, mens man er fanget i en tidslomme? Og hvem er den mystiske fremmede, som stræber Nyles efter livet? Ja, spørgsmålene er mange, og svarene få, men et spørgsmål overskygger dog alle andre: Hvad fanden er det egentlig, der foregår?

Der er tale om en selvstændig opfølger til 2014-eventyrfilmen Viy. Jason Flemyng er tilbage som kartografen Jonathan Green. Peter den Store har beordret ham til at kortlægge det østlige Rusland. Det bliver en farefuld rejse, der fører ham videre til Kina og involverer farlige skabninger, en kinesisk prinsesse, en dødbringende martial arts mester og selveste The Dragon King!

Ben Whites søster, journalisten Karen, er død, men hun er ikke rigtig død, for hendes krop rejser sig fra graven, og en mystisk person ved navn Crosscoe forsøger at forhindre dette. Han overtaler Ben og Karens kollega Jenny til at rejse med ham til Balkan for at bekæmpe den onde varulv-dronning Stirba.

Dave Marshak har en mission. Igen. Kvinden i hans liv har taget en meget fornuftig beslutning - hun vil gifte sig med en helt anden end Dave. Og hvis der er ting, Dave er allergisk overfor, er det meget fornuftige beslutninger. Nu er det op til Dave at få brylluppet forpurret, gøre verden bedre i al almindelighed - og få gjort pisterne til en party-zone ud over alle grænser.