C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

Historien om familien Madrigal, en usædvanlig familie som bor i et magisk hus i Colombias bjerge. Og Mirabel, der opdager, at magien, der omslutter deres hjem, er truet.

Jean-Pierre Léaud er tilbage som Antoine Doinel i den dejlige Stjålne kys (Baisers volés), den tredje film i serien. Året er 1968, og den altid forelskede gavtyv Doinel er blevet smidt ud af hæren i vanære. Ved et tilfælde bliver han privatdetektiv i Paris og løber derved ind i en række uheldige situationer. Filmen er pudsig, nostalgisk og uhjælpelig romantisk, og den er Truffauts hyldest til ungdommens lidenskab og ubesindighed.

Sort komedie om Veromoca, der hader Heather I, II og III. Alligevel mingler hun med dem i et forsøg på at opnå samme popularitet som de tre piger. Men hun møder Jason Dean tager tinene en uventet morderisk drejning.

USA's præsident er blevet grebet med bukserne nede lige før valget. Hans rådgiver Winifred indkalder spindoktor Brean, som indkalder filmproducenten Stanley til at ordne det visuelle i en afledningsmanøvre. En ikke-eksisterende konflikt med Albanien skal sikre almen frygt for terrorisme, så præsidenten kan vise, at han har styr på sagerne.

Kresten lever i Københavns yuppie-cirkler med udsigt til en strålende karriere, lige indtil han på sin bryllupsnat ringes op fra Lolland og modtager meddelelsen om sin fars død. Han har svært ved at forklare sig over for sin kone Claire, da han har bildt alle ind, at han ingen familie har. Det bliver ikke nemmere for Kresten, da han genser den fædrende, totalt nedrakkede gård og møder sin ældre, tilbagestående bror Rud, der er ensom, forsumpet og ude af stand til at klare sig selv.

32-årige Bridget Jones bor i London, arbejder på et forlag, fester med vennerne - men mangler i den grad en kæreste. Problemet er, at tingene ikke ligefrem bliver lettere at håndtere, når små og store problemer - såsom at skære ned på cigaretterne, smide nogle overflødige pund og finde den store kærlighed - bliver krydret med desperationen efter at gøre noget her og nu. Bridget kaster sig ud i et forhold til sin charmerende, men glatte chef, Daniel Cleaver, og samtidig bliver hun ved med at rende ind i den knastørre advokat Mark Darcy, som hendes mor har forsøgt at få hende til at date med. Men hvem skal hun vælge?

Gangsteren Charlie, der forelsker sig i den sexede lejemorder Irene. Da Irenes mand snyder Charlies arbejdsgivere, Prizzi-familien, for en ganske betydelig sum penge, hober problemerne sig op. For Charlie bliver sendt ud for at "rydde op". Irenes mand volder ham igen problemer, men svært angrebet af forelskelse undlader han at skyde Irene. Den slags svagheder ser Mafiaen ikke med milde øjne på.

Sarah Huttington, som for nylig er blevet forlovet, tager hjem til Pasadena med sin forlovede, Jeff, for at være med til et bryllup i familien. Her hører hun det rygte, at bogen og filmen 'Fagre voksne verden' er baseret på hendes familie. Havde hendes mor og bedstemor begge affærer med den samme mand, kort inden hendes forældre blev gift? Er hun en fremmed mands barn? Forklarer det, hvorfor hun føler, at hun ikke passer ind i familien? Var hendes mor ulykkelig, og står hun nu også selv over for et kærlighedsløst ægteskab? Hvor kan hun finde svarene på alle disse spørgsmål: Hendes mor er død, og hendes far er godtroenheden selv. I jagten på sandheden tager hun til San Francisco for at finde den mandlige del af trekantsdramaet.