Unge Eddie arbejder som afrydder på en natklub.Her møder han pornoinstruktøren Jack som straks får øje på en fra naturens side veludrustet Eddie, som snart bliver forvandlet til supertyren Dirk Diggler. I Jacks "stald" møder Eddie den moderlige Amber, den unge Rollergirl samt resten af filmholdet. Vi føres nu ind i filmens på en gang smagsløse og lurvede univers og følger Dirks storhed og fald, for man kan ikke holde sig på toppen for evigt ...

Den erfarne elitesoldat Barney Ross og hans slæng af lejesoldater bliver sendt på en hemmelig mission til Albanien. De skal bjærge noget fra et pengeskab i et fly, der er styrtet ned. Missionen går galt, da den magtfulde gangsterboss Jean Vilain dukker op. Han dræber et medlem af Barney's gruppe og stjæler indholdet af pengeskabet. Bagefter finder Barney ud af, hvad Vilain og hans folk stjal - et kort, der leder til fem tons plutonium. Nu sætter Barney og hans folk alt ind på at få fingre i det farlige stof, som man kan lave atombomber af, før Vilain.

Bag Miamis skinnende overflade skjuler sig en brutal underverden, hvor alt handles – narkotika, våben og mennesker. Og ned i denne underverden dykker med jævne mellemrum politifolk, der opbygger en ny identitet, lever sig ind i en kriminel tankegang og optræder som gangstere for at infiltrere de kriminelle netværk. To af dem er Sonny Crockett og Ricardo Tubbs.