I den 16. århundredes Japan narre krigsherre Shingen Takeda fjenden ved at bruge tyven Kagemusha som dobbeltgænger. Alligvel bliver Shingen myrdet, men for at undgå kaos og nederlag bliver Kagemusha tvunget til at overtage den døde krigsherre identitet og ansvar.
2. Verdenskrig. Den hårdkogte major Reisman står i England for optræningen af tolv skrappe drenge. Det er mordere, voldtægtsmænd og gemene røvere. Og majoren går til opgaven uden fløjlshandsker. De må gennem et træningskursus, der er hårdere end noget andet, man hidtil har set, inden de bliver kastet ud i faldskærm over fransk jord på en mission, der meget vel kan betyde døden for dem alle.
Det er nat. I en ikke så fjern fremtid. Overalt i storbyen brænder husene. Denne nat bryder den brutale Top Dollar og hans voldsfikserede bande ind hos rockguitaristen Eric og hans elskede Shelley. De voldtager og torturerer pigen og sender en byge af kugler ind i kroppen på Eric. Ingen af dem overlever. På årsdagen for det brutale mordorgie lander en krage på Eric's gravsten. Hidkaldt af overjordiske kræfter bryder den afdøde op gennem jorden og vakler, fulgt af kragen, gennem byen til sit knuste hjem. Forblændet af sorg og rasende hævntørst starter Eric sin enmandskrig mod Top Dollar og hans horde.
Jason Bourne, der er blevet reddet med to kugler i ryggen, har fået totalt hukkommelsestab. Det går snart op for ham, at han bliver nødt til at finde ud af, hvem han er for at overleve. Han jages af mordere i et kapløb med tiden, samtidig opdager Bourne hurtigt, at han også har et udpræget dræberinstinkt.
Matthew Broderick, Denzel Washington, Morgan Freeman og Cary Elwes er nogle af de stjernenavne, der medvirker i denne hjertegribende beretning om det første sorte regiment, der kæmpede for Nordstaterne i den Amerikanske Borgerkrig. Broderick og Elwes er de to idealistiske unge mænd fra Boston, der leder regimentet; Freeman er den erfarne sergent, der samler soldaterne; og Denzel Washington, der her ses i en Oscar-vindende rolle (1989 for bedste mandlige birolle), er den undvegne slave, som er indbegrebet af den ukuelige vilje, der kendetegner det 54. regiment fra Massachusetts.
Vietnam, 1965. Hal Moore og hans tropper fra det syvende kavaleri blev smidt ud fra helikoptere over La Drang Valley med en simpel opgave. Find fjenden og dræb ham. Imidlertid bliver tropperne straks omringet af 2000 nordvietnamesiske soldater.
Sommeren 1863. Sydstatshærens tropper rykker nordpå og ind i Pennsylvania. Unionens divisioner samles for at møde dem. To store hære gør klar til et slag ved Gettysburg, som er hjemsted for et teologisk fakultet. Gennem tre dage er legendariske krigshandlinger som Little Round Top og Pickett's Charge med til at afgøre "en samlet og udelelig nations skæbne".
Temudgen bliver født i 1162. Som 9-årig rejser han med sin far ud for at finde sin brud. Det bliver pigen Börte, som han lover at hente fem år senere. Faren dør af forgiftning, og den unge Temudgen måg igennem mange lidelser - og ender en overgang som slave - , før han kan indfri sit løfte til Börte. Med hendes hjælp forvandler han sig til den frygtløse erobrer Djengis Khan.
Oberstløjtnant Serling (Denzel Washington) dræber ved en fejltagelse sine egne mænd under kampe i Golfkrigen i 1991. Efter krigen hjemsendes han og tildeles et skrivebordsjob mens den millitære ledelse undersøger hans sag. Hans job bliver blandt andet at se på tildelelsen af en posthum æresmedalje til kaptajn Karen Walden (Meg Ryan) som døde under krigen. Efterhånden går det op for ham at Karen Walden heltemodige indsats havde en bagside og det hjælper ham igennem hans egen krise idet han erkender at tapperhed i krig kan være mange ting.
Storbritannien i det sjette århundrede. Den karismatiske Arthur er leder af en gruppe riddere, som arbejder for den romerske besættelsesstyrke. Da Rom bliver angrebet af barbarer, trækker romerne deres legionærer hjem for at forsvare hovedstaden, og i stedet invaderer de nådesløse saxere de britiske øer. Nu er det op til Arthur og hans forbundsfæller, der bl.a. tæller den modige Lancelot, enspænderen Tristan og skjoldmøen Guinevere, at forsvare landet mod de onde invasionstyrker. Arthur påtager sig rollen og bliver kronet til konge - men kan han og hans riddere klare de talrige saxere, der med Cerdic i spidsen, plyndrer og myrder?
Anden Verdenskrig, 1944. Fire amerikanske soldater overlever med nød og næppe Malmédy-massakren og flygter ind i skoven. Her finder de den engelske soldat Oberon Winley, som besidder tophemmelige informationer, der ikke må falde i tyskernes hænder. Sammen må de nu uden proviant og meget få våben trodse alle odds og få afleveret informationerne til den allierede øverste kommando, men de frygter, at der er en nazisympatisør i gruppen.
Narkobetjenten John Hatcher trækker sig tilbage fra sit barske job for at slappe af hos sin søster i en stille forstad til Chicago, men idyllen varer ikke længe. Ved et tilfælde havner han nemlig midt i et væbnet opgør imellem colombianske og jamaicanske narkobaroner, og de tager ikke let på den utidige indblanding. Efter et gammelt ritual dømmer de derfor Hatcher og hans familie til døden.
Talbot Blake er en af USA's værste massemordere. Da det lykkes den unge politimand Nick Styles at pågribe Blake, Bliver han hele nationens store helt. I løbet af ingen tid kender alle Styles. Også Talbot. I syv år af iskold had kortlægger han Styles' liv i mindste detalje for at kunne udføre sin djævelske og raffinerede hævn. Når han iværksætter sin hævn skal hele nationen rase over Styles. Styles' liv bliver et mareridt... Men det bliver værre. Det lykkes Talbot at flygte fra fængslet og han iscenesætter sin egen død. Men det er bare bluff. Hvordan skal Styles kunne forsvarer sig mod en morder, som han allerede tror er død?
Da San Franciscos baseballklub The Giants betaler midtbanespilleren Bobby Rayburn (Wesley Snipes) 40 millioner dollars for at føre holdet til verdensmesterskabet, er der ingen, der udtrykker mere glæde eller støtte end hans største fan Gil Renard (Robert De Niro). Men da Bobby bliver udsat for sin karrieres største dyk, vil den besatte Gil rent bogstaveligt gøre alt for at hjælpe sit idol tilbage til toppen... Endda begå mord!
Det 6. århundrede. Kong Hrodgar sidder på tronen i det danske kongedømme, men hans kongerige plages af det forfærdelige monster Grendel. Kongen får derfor fat i krigeren Beowulf, som befrier landet og opnår status som folkehelt. Men Beowulf har indgået en aftale med Grendels vanvittigt smukke, men farlige moder - og det får afgørende betydning fro hans skæbne.
Den nederdrægtige superskurk Shao-Kahn har opdaget en port mellem underverdenen og jorden. Kan han holde den åben i syv dage, er verdensherredømmet hans. Heldigvis får en gruppe hårdtslående helte nys om planerne og sætter alt ind på at stikke en kæp i hjulet for Shao-Kahn.
Lt. Matt Daniels (Mark Dacascos) er tilbage som lederen af en specialenhed i det amerikanske militær. En terrorgruppe har, ironisk nok, stjålet et anti-kaprings apparat, der vil sætte dem i stand til at overtage kontrollen med et fly fra jorden og flyve det, hvorhen det skal være. Da det går op for militæret, at terroristerne planlægger at styrte et fly ind i en base i sydøst-Asien, bliver Daniels og hans team sendt ud for at stoppe dem.
Chappy Sinclair bliver bedt om at samle en blandet amerikansk/sovjetisk styrke, som skal udføre et andgreb med kirurgisk præcision på et svært bevogtet atommissil-anlæg i mellemøsten. Chappy må sande at det at få de sovjetiske og amerikanske piloter til at arbejde sammen blot er det mindste af hans problemer, da han opdager, at nogen i pentagon aktivt prøver at sabotere hans mission..