Imperiet hersker over galaksen og Jedi-ordenen synes udslettet. Oprørerne har stjålet planerne til Imperiets nye, hemmelige våben, men bliver opsnappet af den ubarmhjertige Darth Vader og prinsesse Leia bliver tilfangetaget. Ved et tilfælde ender planerne hos den unge Luke Skywalker, som sammen med den gamle Ben Kenobi, smugleren Han Solo og hans makker Chewbacca, må befri prinsessen og ødelægge Dødsstjernen.

Rumskibet Nostromo fungerer som slæbebåd i rummet og er netop nu ved at fragte et kæmpe raffinaderi. De modtager et nødsignal der kunne tyde på intelligent liv, og da de undersøger sagen finder de en mængde pupper. Op af en af pupperne springer en fremmed livsform. Og da det senere bliver klart at den har lagt æg inde i kroppen på et af besætningsmedlemmer kan alle tiders mareridt begynde.

Fremtiden trænger sig på i J.J. Abrams' "hæsblæsende hit" STAR TREK, der har taget publikum med storm. Da Romulaneren Nero ankommer fra fremtiden for at tage hævn over fødarationen, må rivalerne Kirk og Spock samarbejde for at forhindre ham i at ødelægge den verden, de kender. På en oplivende rumfærd fuld af spektakulær action, humor og kosmiske kampe, klarer den nye besætning på U.S.S. Enterprise sig gennem utrolige farer, idet de modigt drager derhen, hvor ingen før har været.

Den Første Cylon Krig har raset i 10 år, da den unge Ensign William Adama slutter sig til flåden. Han er skuffet over ikke at skulle flyve et jagerfly men derimod et transportfly. Hans andenpilot er ikke begejstret for at en nybegynder skal flyve hans fly, da han ikke har lang tid tilbage, før han forlader flåden. Ombord på flyet har de en civil videnskabsmand, dr. Becca Kelly, som udsteder nye ordrer og en ny destination, lige så snart de er lettet. Hun er ikke meget for at røbe, hvad hendes hemmelige mission består i, men Adama adlyder gerne, da hun fører dem ind i territorier, der er kontrolleret af Cylon.

Historien udspiller sig denne gang i en fiktiv, amerikansk ørkenby i 1950'erne, hvor studerende og deres forældre fra hele Amerika er samlet til en Junior Stargazer/Space Cadet konference, som på dramatisk vis bliver afbrudt af begivenheder, der får konsekvenser for hele verden.

Lykkejægeren Riddick er eftersøgt i hele galaksen, så da han lander på planeten Helion ryger han lige på hovedet i spjældet. De underjordiske fængsel er ikke noget rart sted, så Riddick beslutter at flygte. Riddicks bestræbelser bringer ham lige ind i centrum af kampen mellem befolkningen og den grumme diktator Lord Marshal.

På den internationale rumstation ISS gør seks forskere en sensationel opdagelse, da en jordprøve fra Mars' overflade indeholder en encellet organisme. Det lykkes forskerne at vække organismen til live i laboratoriet, men fortryder dog hurtigt, da livsformen tilpasser sig sit nye miljø med skræmmende hast og styrke.

Efter en rutinemission i rummet bliver Spencer Armacost (Johnny Depp) mere og mere underlig. Det synes hans kone i hvert fald. I to minutter mistede NASA forbindelsen til rumskibet, men Spencer vil ikke tale om, hvad der skete. Enten ved han det ikke, eller også er der sket et eller andet grusomt, som almindelige mennesker helst ikke må vide noget om.