En række makabre mord vækker stor uro, da det tyder på, at en seriemorder er på spil. Da den erfarne psykolog Susanne tager imod en ny klient, den unge Mark, forventer hun et møde som mange andre. Men Mark er ikke som alle andre, og opfører sig faretruende, og det står pludselig klart, at Susanne sidder overfor den berygtede seriemorder. Mark giver nu Susanne én time til at kurere ham, ellers ender hun som det næste offer. Det sætter et intenst kapløb med døden i gang, og bagtankerne bag Marks psykologiske spil, viser sig at stikke dybere, end Susanne nogensinde ville have frygtet. Klienten er instrueret af Anders Rønnow Klarlund, som tidligere har stået bag Strings og Hvordan vi slipper af med de andre.
Keung kommer fra Hong Kong til Bronx for at være med til sin onkels bryllup. Han bliver hurtigt den mest upopulære mand i Bronx. Byens mest magtfulde motorcykelbande jagter ham, da han i selvforsvar har tævet et par stykker af dem. Det bliver ikke bedre af, at han er kommet til at hugge lederens pige. Mafiaen tror, at han har stjålet en sending af deres diamanter, og vil have ham dræbt. Desuden er en flok FBI agenter ved at tage livet af ham, under deres efterforskning i diamantsagen - det hjælper heldigvis at være martial arts mester!
Et ungt filmhold ankommer til en afsondret farm i Texas for at optage en pornofilm. Det ældre og underlige ægtepar, som er deres værter, fatter en helt særlig interesse for de unge gæster. Og imens natten falder på, begynder en kamp om liv og død.
Den enlige mor Eva forsøger på bedste vis at få enderne til at nå sammen og det er ikke altid let, når man bor i den mindre pæne del af byen. Og hvad værre er. Hun har ikke råd til de samme sikkerhedsforanstaltninger som byens rige indbyggere. Da hun og datteren Cali bliver overfaldet af maskerede overfaldsmænd, må de flygte ud af deres lejlighed. Her løber de bogstaveligt talt ind i Joe, som noget modvilligt beslutter sig for at hjælpe dem og har sin egen dagsorden for at være ude i de 12 timer, hvor anarki råder i gaderne. Sammen med parret Shane og Liz, der søger ly i Leos pansrede bil, må de nu sammen forsøge at kæmpe sig igennem den årlige udrensning.
Cecilia og Emma var bedste venner som børn, og intet skulle nogensinde komme imellem dem. Lige indtil Emmas nye ven Alex dukker op og gør Cecilia til sit nye mobbeoffer. Da Cecilia i selvforsvar giver igen, får Alex alvorlige skader i sit ansigt, hvilket driver en kile i Cecilia og Emmas venskab. Et årti senere støder de to gamle venner på hinanden. Cecilia er nu en populær influencer på sociale medier, og bliver trods alt det skete inviteret med til Emmas pigefest i et afsides hus ude på landet. Men der må hun finde sig i gamle plageånd Alex fra high-school, som efter alle årene med et arret ansigt nu vil hævne sig på sit gamle mobbeoffer og gør “Sissy”s weekend til et rent helvede.
I årevis huserede den overnaturlige morder Candyman i lejlighedskomplekset Cabrini Green. Nu flytter det unge par Anthony og Brianna ind i en nyopført bygning på grunden. Anthony's bror fortæller ham om legenden om Candyman. Og snart begynder en ny grusom voldsbølge.
Der er altid et eller andet blodtørstigt væsen, der ligger på lur i Louisiana Bayou. Men aldrig tidligere noget som dette. En kæmpe stime genmanipulerede og kødædende fisk jager efter bytte i floden. Fiskene efterlader sig et spor af lemlæstede lig langs flodbredden, og de lokale lovhåndhævere forsøger at finde ud af, hvem eller hvad, der står bag ugerningen. Det bliver hurtigt klart, at det ikke er et helt almindeligt rovdyr og at disse menneskeædende uhyrer er de farligste mordere, de nogensinde har stået over for. Frankenfish er i laboratoriet blevet parret med en dødelig slange og er genetisk disponeret til at kunne trække vejret både på land og under vand, så de kan jage mennesker i begge elementer. Og de er hurtige. Og sultne!