Året er 1997. Inger, hendes søster Ellen og svoger Vagn er på bustur mod Paris. Bussen har knap nået motorvejen før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin sindslidelse - og turen til byernes by bliver en uge de aldrig vil glemme. For Inger har en skjult dagsorden for turen, og ved ankomsten indleder hun jagten på en tabt kærlighed. Rose er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast.

Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.

Kong George III har regeret England i næsten 30 år, da noget tyder på, at han er ved at blive gal og en politisk magtkamp starter. Kongens søn, Prinsen af Wales, prøver på at få erklæret faren utilregnelig for selv at få magten i landet. Han nægter sin mor, Dronning Charlotte, adgang til faren, der holdes i isolation overladt til uduelige læger med latterligt gammeldags behandlingsmetoder. Prinsen forbereder sin kroning, men dronningens hofdame, Lady Pembroke, tager affære og skaffer kongen en ny læge, Dr. Willis. Kong Georges tilstand bedres, og snart er han i stand til at genoptage regeringen af landet. Eller er han?

Swinging London i de glade tressere! Austin Powers er en notorisk skørtejæger, der ernærer sig som modefotograf. Men bag al den hippe mode og de vilde fester, skjuler han sin identitet som tophemmelig agent. Så da hans ærkefjende Dr. Evil lader sig fryse ned, melder Austin Powers sig til at gøre det samme for at vente på hans næste træk. 30 år senere bliver de optøet igen, og møder verden, der er totalt anderledes end den, de forlod. Dr. Evil stjæler atomvåben, og holder en hel verden i skak og truer med total udslettelse. Bare en person kan redde civilisationen fra den sikre undergang: Austin Powers! Og ved hjælp af den super-hotte babe, Vanessa Kensington, nærmer Austin Powers sig stille, men sikkert, Dr. Evils onde magtcentrum.

Gymnasieeleven Michael Corben er ret lækker men dumper alligevel i fransk. Derfor tager han på en tur til Frankrig for at opgradere sine sprogkundskaber. I Europa bliver Michael forvekslet med en superspion af samme navn. Det har han ikke noget imod, for spionlivet byder på hurtige biler og dejlige damer, men pludselig bliver det hele meget alvorligt.

Yearrhh! Han er bare SÅ meget tilbage! Det er nu tre lange år siden, at Austin Powers - den internationalt berygtede agent og superstud - har stået ansigt til ansigt med sin arvefjende, Dr. Evil, som han efter så meget besvær fik anbragt, hvor han hører hjemme - nemlig i landets mest sikre fængsel. Austin Powers nyder derfor tilværelsen. Han har endelig mødt den kvinde, han foretrækker vertikalt, snarere end horisontalt og står midt i skulle adles for sine tjenester for Imperiet.

Den onde general Rancor har sit blik rettet mod verdensherredømmet, og kun én mand kan stoppe ham: Dick Steele, også kendt som Agent WD-40. Rancor skal have et computerkredsløb til missilet, som han planlægger at affyre, så Steele slår sig sammen med Veronique Ukrinsky, en KGB-agent, hvis far har designet chippen. Sammen forsøger de at lokalisere den onde bagmands hovedkvarter, hvor Veroniques far og flere andre gidsler holdes tilbage.