Drengen Oskar på 12 år er et mobbeobjekt i skolen og bor i en lejlighed med sin mor i et trøstesløst kvarter. Det er midt om vinteren, og sneen ligger i et tykt lag, frosten har bidt sig fast. På den diminutive legeplads i gården foran etagebyggeriet møder Oskar en dag den mystiske pige Eli, der med sin sære væremåde og stærke udstråling tryllebinder Oskar, der samtidig har hårdt brug for en ven, han kan stole på. Men Eli gemmer på en helt vanvittig hemmelighed, en fuldkommen ubegribelig sandhed: hun lever af frisk menneskeblod og er i teknisk forstand en vampyr.

Industrimagnaten Vanger overtaler journalisten Blomkvist til at opklare sin nieces forsvinden for 40 år siden. Blomkvist får hjælp af en ikke helt almindelig ung kvinde. Lisbeth Salander er en menneskesky outsider, men også en dygtig hacker. Snart åbenbarer der sig et blodigt spor, som fører den umage duo til en mørkere historie, end nogen af dem havde kunnet ane.

I håb om at undslippe ødelæggelse af menneskelige udviklere og redde deres samfund, søger en koloni af kaniner, ledet af Hazel og Fiver, efter et sikkert sted at oprette et nyt kaninbo.

De to erfarne karriereofficerer, uden så meget gang i karrieren, Buddusky (Nicholson) og Mulhall (Otis Young), får til opgave at føre en ung sømand, Meadows (Randy Quaid), fra flådebasen i Virginia til et fængsel i New Hampshire, hvor han skal tilbringe otte år for en mindre forseelse. Buddusky og Mulhall begynder at synes helt godt om Meadows og beslutter sig for at give ham nogle uforglemmelige oplevelser på deres rejse mod nord. Deres udskejelser begynder i Washington, hvor de lige nøjagtig undgår et enormt barslagsmål, hvorefter de drikker deres hjerner ud på hotellet. I New York kommer de i klammeri med nogle soldater, og i Boston tager Buddusky Meadows med på et bordel, så han kan blive en rigtig mand. Til sidst skal Buddusky og Mulhall, meget mod deres vilje, aflevere Meadows, og da indser de, at de er ligeså meget fanger i deres verden, som Meadows er i sin.

Nick Hume er en velfriseret forsikringsagent fra et velfriseret forstadskvarter. Indtil den dag hans søn bliver det tilfældige offer for et voldeligt banderøveri. Nick overværer drabet, men beviserne i sagen mangler, og snart må han se sin søns morder gå fuldstændig fri af straf. Frifindelsen forvandler Nick fra en flink familiefar til en blodtørstig hævner. Men med blodhævnen har Nick underskrevet sin egen dødsdom. Og nu må han ene mand kæmpe krigen mod den brutale gadebande.

Vær med når Bambi genforenes med sin far, Kongen, som nu må tage sig af sin unge søn og lære ham alt om livet i skoven. Men den stolte far må også indse, at der er meget han kan lære af sin søn. Stampe, Blomst, Onkel Ugle og alle de andre favoritfi gurer er tilbage, men man kan også møde nogle nye venner! Filmen er tegnet i samme varme stil som de gamle Disney Klassikere, og med de nye vidunderlige sange, er Bambi 2 et sandt mesterværk.

Biografisk drama om forfatteren Iris Murdoch, som en dag bliver diagnosticeret med Alzheimers sygdom. Hun mister alt, bortset fra sin elskede mand John Bayley, som er fast besluttet på at stå ved hendes side. Filmen veksler mellem nutid og datid, og er baseret på Johns memoirer.

Piloten Frank Towns, der arbejder for olie-selskabet Geodel, er netop gået i luften med sit C-119 fragtfly fuld af borebisser, der har været i Gobi ørkenen for at lukke et tørlagt oliefelt. Med kurs mod Beijing får Towns imidlertid problemer og flyet styrter, dybt inde i den stegende hede ørken. Og da borebisserne ikke er Guds bedste børn, vil ingen savne dem, så de skal ikke regne med at Geodel finansierer en redningsaktion. Towns og kollegerne må i stedet forsøge det umulige: At bygge et fly af resterne af det gamle, inden heden, tørken og de ubarmhjertige sandstorme gør det af med dem.

En sommerdag myrder den 19-årige Ray Pye to unge kvinder. To af hans venner overværer mordene, men dækker over Ray og sagen arkiveres som uopklaret. Nogle år senere åbner de to efterforskere igen sagen, for at få Ray dømt - de mangler bare beviserne. Men beslutningen om at presse den temperamentsfulde Ray til det yderste udvikler sig til en magtkamp mellem de to parter, og Ray tøver ikke med at sætte uskyldige menneskers liv på spil.