Forretningsmanden Wendell Armbruster Jr. (Jack Lemmon) må tage til en italiensk ø for at hente sin afdøde far. Her møder han Pamela Piggott (Juliet Mills), der viser sig at være datter af faderens elskerinde. Og ligesom faderen forelskede sig i morderen, må junior efterhånden overgive sig til datteren. Men inden da er der lige en mængde tråde, der skal redes ud. Filmen vandt en Golden Globe og blev nomineret 6 gange.
Ray Peterson, der bor i en ikke helt almindelig forstad. Hans drøm om en fredelig ferie bliver spoleret af nogle nye, uhyggelige naboer. Rays kone Carol er skuffet over, at han beslutter sig til at tilbringe en afslappende uge derhjemme, og at han med det samme kommer op at toppes med naboerne - en geskæftig snushane, en udflippet forhenværende militærmand og en syret teenager - som nysgerrigt følger med i, hvad der foregår hos den mærkelige Klopek-familie. Da nabolagets gamle gnavpot pludselig forsvinder, bliver naboerne overbevist om, at familien Klopeks faldefærdige hus gemmer på en frygtelig hemmelighed. De bevæbner sig med skydevåben, en kraftig kikkert og en skovl og begiver sig hen for ved selvsyn at se, hvad der foregår i familien Klopeks hus.
Da prinsesse Rosalindas land invaderes af en grusom diktator tvinges hun til at flygte og havner i Projekt Prinsesse, en hemmelig organisation der hjælper prinsesser i fare. Mason, en agent i organisationen, tager sig af Rosalinda og lader hende fl ytte hjem til ham og hans datter, Carter. For at holde Rosalindas identitet hemmelig, lader de som om hun er Carters kusine, Rosie, fra Iowa. Men at være en "almindelig" teenager viser sig ikke at være helt let for en prinsesse...
Sid og hans modvillige ven Bernie kommer på den ide at tage på nudist-campingferie for at peppe deres forhold til deres kærester lidt op! Campingturen bliver dog først rigtig interessant, da dr. Soaper, rektor for Chayste Place Finishing School, ankommer sammen med forstanderinden miss Haggard og elleve veldrejede piger.
Jack Lemmon og Walter Matthau fortsætter hvor de slap med deres fiskestænger, og haler endnu en vinder i land med Gnavne Gamle Mænd 2. Ann-Margret, Daryl Hannah, Kevin Pollack og Burgess Meredith optræder igen i deres vante roller. Og Sophia Loren spiller tilflytteren, hvis planer om at forvandle byens elskede fiskeudstyrsbutik til en ristorante, får gutterne til at gå op i en spids.
Ingeniøren Ben Jahrvi har forladt sit firma, Nova Robotics, og bor nu i storbyen, hvor han sælger miniaturekopier af sin robot nr. 5 på gaden. Han bliver opdaget af en legetøjsfabrikant, der ønsker 1000 robotter leveret inden jul. For at nå den stramme deadline må Ben have hjælp af prototypen Johnny Five, hvis kunstige intelligens dog ikke er gearet til at modstå storbyens mange svindlere.
Hvem ville ikke gerne møde sin drømmeprins – og så finde ud af, at han var en rigtig prins? Det skete for den medicinstuderende Paige, da hun faldt for selveste Danmarks kronprins! Nu skal det royale bryllup stå, men nogen truer gifteplanerne. En forældet dansk middelalderlov forbyder kronprinsen at gifte sig uden for den adelige familie, og den kyniske grev Albert vil gøre alt for, at kronprinsen i stedet gifter sig med grevens datter. Nu må Paige for alvor bevise, at hun kan betræde de bonede gulve, lære dansk og gøre sig som en ægte prinsesse for sin prins. Fortsættelsen til 2005’s store biografsucces, The Prince & Me, sætter forholdet mellem helt almindelige Paige og hele Danmarks kronprins på en alvorlig prøve. Kan kærligheden sejre over landets mest magtfulde familie?
Klokkeren fra Notre Dame II har naturligvis en del fællestræk med etteren. Omgivelserne er de samme, og personerne er de samme. I denne omgang får Quasimodo lyst til en kæreste, men beklageligvis forelsker han sig i en kvinde, der står i ledtog med en særdeles usympatisk tyv, som vil stjæle Notre Dames fornemste klokke, den juvelbesatte La Fidel. 2'eren, der er mindre end en time lang, er væsentligt dårligere tegnet end den første film, mens der til gengæld er færre sukkersøde sange. Historien er naturligvis ikke så tidløs og fascinerende som originalen, men på den anden side er det en klar fordel, at den er mindre barsk end etteren. Ondskaben er mere "børnevenlig", om man vil.
I byen Riverton, ”Den sikreste by i Amerika”, sker der ikke meget. Men Inspector Gadget er tilbage, og når han er ude på en opgave, kan ingen føle sig sikre! Med masser af tingester og dimser, som han ikke er så god til at styre, dummer han sig for det meste. I al hemmelighed er en ny ”kollega” til Gadget ved at blive ansat. Den benhårde politipige G2. Hun er fejlfri, pæn og klar til at overtage Gadgets plads i politimandskabet. Da ærkefjenden Claw pludselig stikker af fra fængslet, får Gadget dog en sidste chance til at vise, hvad han kan. Og desværre tager han den.